Koncept i definition ABC
Miscellanea / / July 04, 2021
Af Javier Navarro i okt. 2017
I forhold til idéen om Gud er der flere muligheder: de, der er ateister, mener, at den ikke eksisterer, agnostikere afviser ikke ideen om Gud, men de forstår, at det er en idé, der går ud over menneskelig forståelse, troende forsvarer deres eksistens fra tro, og nogle filosoffer bekræfter, at det er muligt at forklare Gud fra -en perspektiv rationel. Denne sidste opfattelse er netop det grundlæggende princip for teodikiet, et område i området filosofi som i bogstavelig forstand beskæftiger sig med begrundelse af Gud.
Teodicyens oprindelse som en filosofisk gren
Fra det syttende århundrede fremmede vestlig filosofi en ny tendens kendt som Rationalisme. De tilhørende filosoffer forstod, at menneskelig fornuft var tilstrækkelig til at forklare hele virkeligheden. Det er i denne sammenhæng, at udtrykket teodicy først opstår.
Det var specifikt Leibniz, der brugte det til at løse nogle spørgsmål, der tidligere var en del af teologien. Blandt de emner, han diskuterede, skiller tre sig ud: Guds godhed, den
Frihed af mennesket og oprindelsen af ondskab. Det skal bemærkes, at udtrykket teodicy undertiden svarer til en anden, naturlig teologi.Gud og ondskabens problem i Leibniz
Eksistensen af ondskab er en indlysende kendsgerning. Men for en person, der tror på Gud, kan denne virkelighed være problematisk, da Guds eksistens synes uforenelig med eksistensen af ondskab. Med andre ord skaber ondskab lidelse, og hvis Gud er uendelig venlig, bør han ikke tillade menneskelig lidelse forårsaget af ondskabens eksistens. Stillet over for dette spørgsmål fastholder Leibniz følgende: ondskabens vej afhænger udelukkende af menneskelig frihed. I denne forstand kommer Leibniz til at sige, at Gud har skabt mennesker for at være fri, og det er op til dem at vælge mellem vejen for godt eller ondt.
Ifølge afhandling af Leibniz, når mænd misbruger deres frihed, er når ondt vises. Derfor har Gud ingen ansvar om eksistensen af ondskab i verden.
Guds opfattelse i Aristoteles og Spinoza
Idéen om Gud har optaget filosoffer siden filosofiens oprindelse. For Aristoteles er Gud et nødvendigt væsen og er den første årsag, der forklarer alt, hvad der findes. Med andre ord skal der fra et rent rationelt synspunkt være en første årsag, der giver en forklaring af universets helhed og den første årsag, at Aristoteles kaldte det Immobile Motor, et ækvivalent koncept Guds. For Spinoza findes tanken om Gud ikke nogen steder. Bestil hellig men i naturens rækkefølge.
Udstillingerne om Gud fra Leibniz, Aristoteles og Spinoza er tre eksempler på naturlig teologi eller teodicy, en gren af metafysik.
Foto: Fotolia - kevron2001
Emner i Theodicy