Videnskabeligt essay om global opvarmning

Videnskabeligt essay om global opvarmning

Global opvarmning og klimateknik

Ifølge målinger fra World Meteorological Organization, sommeren 2020 var den varmeste nogensinde, næsten en grad Celsius over gennemsnitsværdierne i det 20. århundrede. Det her Nyheder, modtaget med alarm af miljøsektorerne, blev ledsaget af de frygtelige brande, der gennem det år og 2021 er opstået i forskellige geografier. Uundgåelige beviser på det gradvise, men ustoppelige global opvarmning som vi er vidner til, men også ansvarlige mennesker.

Global opvarmning skal forstås som den svimlende og konstante stigning af temperaturer global, konsekvens af ophobning af gasser rig på kulstof (drivhusgasser) i atmosfæren. Sidstnævnte forhindrer bestråling af solenergi mod rummet og skabe en gradvis, men drastisk ændring i den globale klimadynamik, med meget forskelligartede og farlige konsekvenser for økosystemer og for menneskeheden: stigningen i niveauet af havene og dets forsuring og deoxygenering; gletsjernes tilbagetog og permafrost, og meget mere ekstreme klimaer med lange stadier af tørke og ørkendannelse.

Mange af disse seneste katastrofale fænomener er ikke længere en forudanelse og finder allerede sted i forskellige dele af verden. Debatten omkring klimaændringer og menneskets ansvar for dem (noget som mange økonomiske og politiske sektorer stadig foretrækker at ignorere) tvinger os som arter at tænke på hurtige og presserende løsninger, hvoraf mange diskuteres på globalt plan i internationale organer som rammekonventionen om FN om klimaændringer (UNFCCC), hvor mange politikker er blevet besluttet for at reducere drivhusgasemissioner drivhus.

Det forekommer dog usandsynligt, at en så social, politisk og økonomisk ulige verden vil opnå så stor en reduktion i tiden. For det første fordi verdens energibehov er ikke holdt op med at vokse i de sidste 50 år: menneskeheden forbrugte i 2011 omkring et gennemsnit på 15 terawatt (15 billioner watt) om året, hvoraf det meste genereres ved afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie eller naturgas, der frigiver tonsvis af drivhusgasser til atmosfæren.

De mest udviklede landes svar kan opsummeres i New Green Deal i begyndelsen af ​​det 21. århundrede: marchen mod en økonomi mindre kulstofafhængig. Det større statslige tilsyn med industriel dynamik er således ledsaget af en vigtig substitution af traditionelle energikilder til vedvarende kilder som f.eks. vindkraft, solenergi eller vandkraft. Hver af disse alternativer bringer nye problemer og krav med sig., uden i hvert fald at være så effektiv og pålidelig som nødvendigt.

Desuden løber problemet gennem en meget vigtig økonomisk og social akse, som kræver en ændring i dynamikken i det traditionelle forbrug og marchen mod et nyt mere økonomisk livsmodel i energi- og industrispørgsmål, især i tilfældene Kina og USA, de to økonomier, der forårsager mest skade mht. miljømæssige.

Som om det ikke var nok, skal alt dette gøres mod uret: gruppen af ​​videnskabelige rådgivere fra FN på området klima har etableret år 2030 som grænsen for at indføre væsentlige ændringer i vores dynamik energisk. Efter det øjeblik, klima- og miljøændringer vil være irreversible og accelererede hinanden, i en ustoppelig feedbackloop. Hvis tingene fortsætter, som tingene går, anslås det, at vores planet i 2100 i gennemsnit har øget sin temperatur med 8 ºC.

På vej mod en klimateknik

Der er dog initiativer, der går imod de økologiske sektorer, og det i stedet for at stræbe efter moderation eller den radikale ændring af vores produktionsmodel, snarere stræbe efter en teknologisk løsning, der gør det bæredygtige. Forskellige Atmosfæriske CO2-opsamlingsteknologiske initiativer er ved at blive afprøvet i Europa og USA med relativ succes, selvom der stadig er behov for yderligere udforskning af deres praktiske anvendelser for at gøre dem rentable.

Disse kulstofdræn er dog kun lidt til at håndtere problemets globale omfang, og selvom de kunne, forudsat dets verdensomspændende anvendelse, hvilket reducerer vores fremtidige bidrag til problemet, vil ikke forhindre den proces, der allerede er i gang, i at fortsætte sin Rute. Det er grunden til, at langt mere ambitiøse ideer begynder at blive overvejet.

En af dem har at gøre med håndtering af solstråling (GRS, Geoengineering of Solar Radiation), en teknologisk ordning, der ville tillade at tømme en del af solens stråling gennem spejle eller reflekterende enheder placeret i rummet nær vores planet, eller ved at øge albedoen (forholdet mellem lysenergi, der påvirker et rum) af jordens overflade, enten gennem såning af skyer eller modifikationer af jordskorpen eller overfladen Marine.

En anden idé foreslår derimod kunstig reduktion af kulstofrige gasser, der findes i atmosfæren, v.h.a. injektion af svovlaerosoler (svovlsyreanhydrid eller svovlsyre) i atmosfæren gennem fly, især designet. Men ifølge videnskabelige undersøgelser kan disse metoder vise sig at være værre end sygdommen, da de udgør en alvorlig trussel mod ozonlaget.

Uanset de foreslåede klimatekniske modeller, repræsentere en mulig, om end risikabel, vej ud af et overhængende problem og af planetariske konsekvenser. Valget mellem opretholdelsen af ​​den produktive industrielle model og dens udskiftning synes at være kernen i debatten.

Klimateknik kunne give os en komfortabel løsning, som ikke kræver så mange umiddelbare ofre og giver os et større tidsrum til at designe et system levedygtigt, men til gengæld kan det tilføje endnu et ansvar til dem, vi allerede har vedrørende klimakatastrofen, og blive et større problem i generationer fremtid.

Referencer:

• "Hvad er et videnskabeligt essay?" på den Trujillos nationale universitet (Peru).
• "Global opvarmning" i Wikipedia.
• "Hvad er global opvarmning?" på National Geographic spansk.
• "Dette er, hvad forskerne siger: klimaændringer kommer tidligere og stærkere end forventet" i Forenede Nationer.
• "Er virkningerne af global opvarmning virkelig så slemme?" på NRDC.

Hvad er et videnskabeligt essay?

EN videnskabeligt essaydet er en type skrift, der behandler et videnskabeligt emne, udforsker det i dybden og understøtter dets resultater, hypotese og konklusioner i videnskabelig evidens, det vil sige i egen og/eller andres forskning på området. Det er hovedtypen af ​​dokumenter i videnskabelige og informative publikationer, rettet mod en specialiseret eller almen offentlighed, og hvis grundlæggende formål er at formidle og bevare viden videnskabelig.

Følg med: