10 eksempler fra gas til fast stof (og omvendt)

Det stof Det er alt, der har masse og krop og optager en plads i rummet. Det kan være i tre tilstande: væske, solid og gasformig (Selvom vi i dag kender til eksistensen af ​​en fjerde aggregeringstilstand, den plasma). Hver stat har fysiske egenskaber, der kendetegner den.

Når stof udsættes for store ændringer i tryk og/eller temperatur, kan det opleve en ændring i din tilstand (fra fast til gasformig, fra flydende til fast, fra gasformig til væske og omvendt). I alle tilfælde, hvor der sker en ændring i materiens tilstand, forvandles den ikke til en anden stof snarere ændrer den sit fysiske udseende uden at ændre sin kemiske sammensætning.

De fænomener, der opstår, når stof går fra en fast tilstand (det har en defineret form) til en gasform (det har ikke et defineret volumen eller form og udvider sig frit) og omvendt er:

Men i de fleste tilfælde skifter stoffet fra en gasformig til en flydende tilstand (kondensation eller likvefaktion) og derfra til en solid. Ændringen fra gasformig til fast tilstand (og omvendt) sker under specifikke forhold med tryk og temperatur.

Eksempler fra fast til gasformig (sublimering)

1. Fast svovl. Det sublimerer ved høje temperaturer og omdannes til gasser med et højt toksicitetsniveau.
2. Fast jod. Efter sublimering omdannes den til en violet farvet gas.
3. Arsenik. Ved atmosfærisk tryk sublimeres til 613 ° C.
4. Is eller sne. Det kan sublimere ved temperaturer under 0 ° C.
5. Benzoesyre. Sublimerer over 390 °C.
6. Kamfer. Sublimerer ved en bestemt temperatur.
7. Smagstablet. Det sublimerer gradvist som naphthalen.

Eksempler fra gasformigt til fast stof (omvendt sublimering)

1. Sod. I en varm og gasformig tilstand stiger den, kommer i kontakt med skorstenens vægge og størkner.
2. Sne. Lave temperaturer får vanddampen i skyerne til at blive til sne.
3. Jod krystaller. Ved opvarmning dannes der dampe, som i kontakt med en kold genstand omdannes tilbage til jodkrystaller.

Følg med: