Definition af germanske folk

De beskrivelser, der er kommet ned til os af de germanske folkeslag, har for det meste været beskrevet siden Romerske synspunkt, der næsten altid beskriver dem som krigsrige og hensynsløse barbarer, der udførte ofre mennesker.

Men som altid er udsigten fra den ene side skæv og tæller ikke hele virkeligheden, som normalt er meget mere kompleks. Hvem var indbyggerne i det gamle Germania? Hvor kom de fra? Hvad skete der med dem?

De germanske folk var en række stammer, der delte en fælles sproglig bestand og kultur, skønt De var uafhængige og med forskellige regeringsformer og politiske identiteter, der stammer fra det nordlige Europa.

Det Sprog original, der fører til en mangfoldighed af sprog kaldes det protogermansk, og det er oprindelsen til moderne sprog som tysk, hollandsk, svensk, dansk eller luxembourgsk blandt andre.

Dens indflydelse kan betegnes op til Krim-halvøen med goterne, og de bosatte sig endda i Nordafrika (vandaler) efter faldet af Romerriget.

De forskellige germanske folk og deres kultur bør ikke forveksles med det område, der kaldes Germania af romerne, hvilket stort set svarer til det nuværende Tyskland.

Vores kendskab til de germanske folk kommer oprindeligt fra de romerske kronikører, skønt den i de seneste årtier har udviklet sig mere og ud af denne partiske opfattelse (romerne betragtede tyskerne som barbarer og forklarede dem som sådan) takket være arkæologi.

Ud over romerne kæmpede tyskerne også bittert med de slaviske folk og tabte terræn oprindeligt før disse i sen antikken (for eksempel blev nutidens Berlin grundlagt af slaver en gang erobrede sagde territorium) og genoprette det i sammenhæng med de vandringer, der også sluttede det romerske imperium.

De germanske folks oprindelse findes på begge sider af Østersøen, ved bredden af ​​den skandinaviske halvø, det nuværende Danmark og nordkysten af ​​det nuværende Tyskland.

Herfra udvider de sig mod syd altid på jagt efter et bedre vejr og af mere frugtbare områder, hvor de kan dyrke og opdrætte kvæg, og mod nord, hvor de ikke har nogen modstandere, der kan stoppe dem.

Selv om det ser ud til, at de gamle græker kom i kontakt med disse folk, denne kontakt Det skyldtes mere rejsende, og der var ikke noget kommercielt eller andet forhold mellem de to civilisationer. Det var romerne, der havde mest kontakt og ikke ligefrem fredelig.

Mellem årene 113 og 101 a. C, Rom led en række invasioner af germanske stammer, resultatet af deres vandringer til Sydeuropa.

Disse vandringer opstod sandsynligvis på grund af det pres, som andre stammer udøvede på stammerne i forskydning, satte de romerske tropper i alvorlige problemer, skønt de også fungerede som en katalysator for en dybtgående reform af institution Romersk militær, udført af Gaius Mario (sejrherre mod Cimbrios, og som i sidste ende bliver diktator).

Denne reform vil få konsekvenser for udvikling republikkens militær, og ville bidrage meget til romersk militær storhed.

Efter den galliske krig gik territorierne for den logiske ekspansion af imperiet gennem Germania. Teutoburger Skovs nederlag (AD 9) C.) lukkede Germanias døre for romerne.

I denne konfrontation besejrede og udryddede en koalition af germanske stammer ledet af lederen Arminio tre romerske legioner. De siger, at kejser Augustus græd bittert i mange år nederlaget og råbte om "Publius Quintilio Varus giver mig mine legioner tilbage!”(Varus var den besejrede general i Teutoburger Skov).

Det indvirkning Nederlaget var sådan, at antallet af de udryddede legioner (XVII, XVIII og XIX) blev elimineret og aldrig igen brugt.

Fra Teutoburg blev der etableret en grænse (kalk) der forlod Germania uden for det romerske imperium. Fra da af ville legionernes eneste arbejde med hensyn til tyskerne være indeslutning og opgive ethvert ønske om erobring.

Men århundreder senere ville det være det pres, der udøves af forskellige germanske folk, der ville sprede over grænsen.

I nogle tilfælde kæmpede romerne mod disse folkeslag med forskellige resultater, og i et andet blev de enige med dem at give dem lande til gengæld for beskyttelse mod andre stammer i form af en alliance.

Disse invasioner fra det 3. århundrede e.Kr. C, de sank det vestlige imperium og forvandlede Europa til kongeriger, der gik forud for moderne stater.

For eksempel bosatte frankerne sig i det antikke Gallien og til sidst vige for Kongeriget Frankrig.

Med de barbariske invasioner kom tyskerne i kontakt med kristendommen, en religion de vedtog.

Denne adoptionsproces gik først igennem de herskende klasser i et klart ønske om at passe ind i lokal adel i de erobrede områder, men det endte med at nå alle lag og lag af samfund.

Dette førte også til et tab af den oprindelige germanske religion og kulturelle værdier og i områder med større mødes med romerne for at fortynde det, som tyskerne oprindeligt skulle give anledning til et totalt ny.

Foto: Fotolia. Andrea Izzotti

Temaer i germanske landsbyer