Definition af Deliberativt demokrati

Det demokratiske system begyndte sin rejse for 2500 år siden i polisen i Athen. Athenske borgere mødtes i forsamlinger for at foreslå love kollektivt, og med denne mekanisme blev polisen styret af folks vilje. Den athenske oplevelse var en undtagelse, og det var faktisk ikke før fransk revolution i 1789, da demokrati begyndte et nyt kursus.

Det deltagelse borger i folkeregeringen er blevet tilpasset fra en model for repræsentation i den, som vælgerne stemmer på deres kandidater, så de repræsenterer dem i et kammer parlamentarisk.

Det repræsentative system er blevet suppleret med borgerdeltagelsesmekanismer, der gør det muligt for folket at gribe ind i den daglige aktivitet politik (det populært initiativ og folkeafstemningen samlet i forskellige forfatninger er et klart eksempel i denne henseende). I de senere år har nogle filosoffer og politikere indarbejdet nye forslag for at styrke folkeregering, der er indrammet inden for en generel betegnelse, demokrati overvejende.

Bevidst betyder at reflektere over noget

Hvis vi kombinerer dette koncept med demokratiets, finder vi følgende virkelighed: folket analyserer fordele og ulemper ved et spørgsmål for at nå frem til en konklusion.

Deliberativt demokrati skal forstås som et supplement til det konventionelle repræsentationssystem

I denne forstand organiserer borgerne folkelige forsamlinger for at bidrage med deres synspunkt om ethvert spørgsmål af almen interesse.

Mindretalsgrupper, hvis forslag ikke trives, er ikke udelukket fra den politiske debat, da deres stemme er fuldt integreret i alle kanaler for deltagelse. Samtidig gøres de forskellige individuelle meninger også kendt. Det demokratiske system baseret på overvejelse er bygget på gensidig anerkendelse af alle de borgerskab.

Den centrale akse i dette forslag er udveksling af ideer mellem helt lige borgere og uden nogen form for hierarki. Gennem overvejelserne søges oprettelsen af ​​konkrete forslag baseret på idéen om konsensus og søgen efter det fælles gode.

Denne model for demokrati er ikke uden kritik

Det siges, at det kun kunne være gyldigt i små samfund, men ikke anvendeligt i højt befolkede lande. Ligeledes er der mange emner, hvor stor specialisering er nødvendig, og det giver ikke meget mening for en lægmand at udtale sig om noget, han ikke kender. Med andre ord ville det være acceptabelt for en forsamling af borgere at stemme om de uddannelsesprogrammer, som er en del af en undervisningsmodel eller beslutter ikke at overholde nogle love, fordi de betragter dem urimelig?

Endelig er der i forsamlingerne en politisk overvejelse, der kan blive rum, hvor nogle intellektuelle eliter ender med at påtvinge andre deres vilje.

Fotolia-fotos: Sderbane / JiSign