Typer af accenter (med eksempler)

Typer af accenter

Der er tre typer af accenter: prosodisk accent, den, der fastslår, hvilken stavelse der udtales med større intensitet (f.eks.: ACsa, byfar); det ortografisk accent, det tegn, der er placeret på stresset stavelse af nogle ord (f.eks.: comode, han harbil) og diakritisk accent, det tegn, der bruges til at skelne mellem ord, der er skrevet ens, men som har forskellige betydninger (f.eks.: cómo / som, mí/mi).

Prosodisk accent

De fleste ord har en prosodisk accent, det vil sige, at de har en stavelse, der udtales mere eftertryk: den understregede stavelse.

I ordet campo, den prosodiske accent er på stavelsen cam. I ordet han harblar, den prosodiske accent er på stavelsen ar.

Afhængigt af den understregede stavelse klassificeres ordene i:

Ortografisk accent

Den ortografiske accent (´), også kaldet accentmærke, er et ortografisk tegn, som er repræsentationen af ​​den prosodiske accent, men som er placeret under hensyntagen til de generelle accentueringsregler:

Diakritisk accent

Den diakritiske accent (´), også kaldet

diakritisk tilde, er et ortografisk tegn, der er placeret i nogle ord for at adskille dem fra andre, der er skrevet ens, men udtales forskelligt. For at placere denne accent tages der ikke hensyn til de generelle regler for accentuering.

De har en diakritisk accent:

Eksempler på ord med prosodisk accent

Eksempler på ord med accent

Eksempler på ord med diakritisk accent

1. Han (udsagnsord at vide). Jeg ved, det vil regne i morgen. (Accenten adskiller det fra pronomenet "se")
2. Han (personligt stedord). Han er José. (Accenten adskiller den fra artiklen "den")
3. Te (navneord). Jeg kan godt lide at drikke te. (Accenten adskiller det fra pronomenet "dig")
4. Du (stedord). Du er fra Spanien? (Accenten adskiller det fra det besiddende pronomen "du")
5. Plus (Adverbium af mængde). Jeg vil ikke have mere suppe. (Accenten adskiller den fra den adversative konjunktion «mere»)
6. Fra (fra verbet at give). Giv ikke hunden så meget mad. (Accenten adskiller det fra præpositionen «af»)
7. Min (stedord). Jeg elsker dette sted. (Accenten adskiller det fra det besiddende pronomen "min")
8. Ja (adverbium af bekræftelse). Ja, de vil gå til festen. (Accenten adskiller det fra konjunktionen "hvis")
9. Stadig (tidsadverbium). Jeg har ikke været i Paris endnu. (Accenten adskiller det fra adverbiet "lige", synonymt med "lige")
10. WHO (spørgsmåls- eller udråbsordord). Hvem kommer til festen? (Accenten adskiller det fra det relative pronomen "hvem")
11. At (spørgsmåls- eller udråbsordord eller adjektiv). Sikke en dejlig dag! (Tilden adskiller det fra det relative pronomen «det»)
12. Hvor mange (spørgsmåls- eller udråbsordord eller adverbium). Hvor meget koster denne kage? (Tilden adskiller det fra det relative pronomen «hvor meget»)
13. Hvornår (spørgsmåls- eller udråbsadverbium). Hvornår kommer toget? (Accenten adskiller det fra det relative adverbium "når")
14. Hvilken (adjektiv eller spørgende stedord). Hvad er din adresse? (Tilden adskiller det fra det relative pronomen «som»)
15. Hvor (spørgsmåls- eller udråbsadverbium). Hvor er parken? (Accenten adskiller det fra det relative adverbium "hvor")

Det kan tjene dig: