Fortællertyper (med eksempler)

Det historiefortæller er stemmen, der beskriver og fortæller, fra sit synspunkt, de begivenheder, der fortælles i en fortællende tekst.

Der findes forskellige typer fortællere, men de fleste af dem er fiktive enheder og er ansvarlige for at organisere, hvordan informationen i en historie fremstår i forhold til:

Fortælleren kan være ekstern i forhold til de begivenheder, han fortæller, en karakter, der deltager i den historie, han fortæller, eller i visse tilfælde, som i en selvbiografi, kan matche forfatteren.

Generelt i romaner, det historier, det biografier, det Krøniker bølger poesi der er kun én fortæller. Men i visse tilfælde kan en historie fortælles af forskellige karakterer.

Typer af fortællere

Ifølge den grammatiske person

Der findes forskellige typer fortællere alt efter hvilken grammatikperson der bruges mest. I nogle tekster kan disse fortællere kombineres.

Efter din viden

Fortællerne klassificeres også efter den viden eller den grad af nærhed, de har om begivenhederne, temaerne eller karaktererne og efter, hvordan de griber ind i plottet.

Fortællereksempler

1. Første persons fortæller - Selvbiografiaf Agatha Christie

En af de bedste ting i livet er en lykkelig barndom. Min var. Jeg havde et hus og en have, som jeg holdt meget af, en klog og tålmodig sygeplejerske, og af forældre to mennesker, der elskede hinanden højt, og hvis ægteskab og forældreskab var en succes.

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at vores var et lykkeligt hjem, i høj grad takket være min far, som var en meget imødekommende mand. I vore dage tillægges denne egenskab ikke særlig stor betydning. Det bliver ofte spurgt, om en mand er intelligent og arbejdsom, om han bidrager til det fælles bedste, om han har indflydelse.

1. Anden person fortæller - Posthume erindringer om Brás Cubasaf Joaquim Machado de Assis

Hold fast i dette udtryk, læser; gem det, undersøg det, og hvis du ikke forstår det, kan du konkludere, at du ignorerer en af ​​de mest subtile fornemmelser i den verden og dengang. *

* I mange dele af denne bog bruges anden person til at tale til læseren, men det meste af romanen er fortalt i første person.

1. Tredje persons fortæller - Iliadenaf Homer

De andre guder og mennesker, ejere af vogne,
De sov gennem natten, men den behagelige drøm dominerede ikke Zeus,
der tvivlede i hans sind på, hvordan han skulle ære Achilleus
og udslette mange på achæernes skibe.
Og her er den plan, der blev åbenbaret for ham bedst i hans sind:
send Agamemnon på Atrid til den skadelige Drømme.

1. Hovedfortæller - David Copperfield, af Charles Dickens

Hvis jeg er mit eget livs helt, eller hvis en anden vil erstatte mig, vil disse sider sige det. For at starte min historie fra begyndelsen, vil jeg sige, at jeg blev født (som jeg får at vide, og jeg tror på det) på en fredag ​​klokken tolv om natten. Og underligt nok begyndte uret at ringe, og jeg begyndte at skrige samtidigt.

Fødselsdagen og tidspunktet taget i betragtning, sygeplejersken og nogle jordemødre i nabolaget (som havde en vital interesse i mig mange måneder før jeg vi kunne kende hinanden personligt) erklærede: for det første, at han var forudbestemt til at være elendig i dette liv, og for det andet, at han ville nyde det privilegium at se spøgelser og spiritus.

1. Alvidende fortæller - "De cirkulære ruiner", af Jorge Luis Borges

Den fremmede strakte sig ud under piedestalen. Han blev vækket af solen højt. Han fandt uden forbavselse, at sårene var helet; han lukkede sine blege øjne og sov, ikke på grund af kødets svaghed, men på grund af viljens beslutsomhed. Han vidste, at dette tempel var det sted, hans uovervindelige formål krævede; han vidste, at det ikke var lykkedes for de uophørlige træer at kvæle nedstrøms ruinerne af et andet lovende tempel, også af brændte og døde guder; han vidste, at hans umiddelbare forpligtelse var søvn. Omkring midnat blev han vækket af en fugls trøstesløse skrig.

1. Upersonlig vidnefortæller - Bikubeaf Camilo José Cela

Kvinden går ned ad fortovet, på vej til Plaza de Alonso Martínez. I et vindue i Caféen på hjørnet af boulevarden står to mænd i snak. Det er to unge mænd, den ene i tyverne og den anden i trediverne; den ældste ligner en jury i en litterær konkurrence; den yngste har luften af ​​at være romanforfatter.

1. Øjenvidnefortæller - Mørkets hjerteaf Joseph Conrad

Han var tavs. Flammerne gled ned ad floden, små grønne flammer, røde flammer, hvide flammer, som jagtede hinanden og nåede hinanden, sluttede sig til, krydsede og skiltes meget langsomt eller meget hurtigt. Trafikken i den store by fortsatte i en stadig tættere nat, over en flod, der aldrig sov. Vi så på hinanden og ventede tålmodigt. Der var ikke noget at gøre, så længe tidevandet ikke vendte, men først efter en lang tavshed, som Marlow sagde med din tøvende stemme: ”Jeg formoder, kammerater, I vil huske, at jeg engang prøvede held som ferskvandssejler ”, indså vi, at vi var dømt til at høre, før strømmen begyndte at falde, endnu en af ​​hans tvetydige og uendelige oplevelser historier.

1. Reporter vidne fortæller - Den geniale gentleman Don Quijote fra La Manchaaf Miguel de Cervantes Saavedra

Da jeg hørte "Dulcinea del Toboso" sige, blev jeg forbløffet og suspenderet, for senere blev det repræsenteret for mig, at disse mapper indeholdt historien om Don Quixote. Med denne fantasi skyndte jeg ham at læse princippet, og ved at gøre det, forvandlede jeg pludselig det arabiske til Castilian, sagde det sagde: Historien om Don Quixote de la Mancha, skrevet af Cide Hamete Benengeli, historiker arabisk. Meget diskretion var nødvendig for at skjule den glæde, jeg fik, da bogens titel nåede mine ører; og da jeg hoppede over silkebutikken, købte jeg drengen alle papirer og mapper gennem kongelige medier; at hvis han havde diskretion og vidste hvad jeg ville have dem, kunne han love sig selv og tage mere end seks realer af købet. Så skiltes jeg med maureren gennem hovedkirkens kloster og bad ham om at returnere de mapper, alle de at de handlede med Don Quijote på det spanske sprog uden at tage eller tilføje noget til dem, idet de tilbød ham den betaling, han ønskede. Han nøjedes med to arrobaser rosiner og to skæpper hvede og lovede at oversætte dem godt og trofast og meget kort; Men jeg, for at gøre forretningen lettere og for ikke at lade så godt finde ud af hånden, bragte ham til mit hus, hvor han på lidt mere end halvanden måned oversatte det hele, på samme måde, som det refererer til her.

1. Observatørfortæller - “Slagteriet”, af Esteban Echeverría

Så der var en meget rigelig regn på det tidspunkt. Vejene var oversvømmede; sumpene var svømmede, og gaderne, der førte ind og ud af byen, var fyldt med vandigt mudder. En enorm allé styrtede pludselig ned ad Riachuelo de Barracas, og dens grumsete vand strakte sig majestætisk til foden af ​​de øvre kløfter. Sølvets voksende raseri skubbede de farvande, der ledte efter deres kanal, og fik dem til at løbe opsvulmet forbi over marker, volde, lunde, landsbyer og spredte sig som en uhyre sø gennem hele lavlandet. Byen kredsede fra nord til øst af et bælte af vand og mudder og mod syd af en hvidlig havmur på hvis overflade nogle små både og sortnede skorstene og trækroner, kastede forbløffede blikke mod horisonten fra deres tårne ​​og kløfter, som om de bad om nåde fra Svævende. Det virkede som truslen om en ny oversvømmelse.

1. Equiscient fortæller - "Parkernes kontinuitet", af Julio Cortázar

Han var begyndt at læse romanen et par dage forinden. Han opgav den for hasteforretninger, han åbnede den igen, da han var på vej tilbage med toget til gården; han blev langsomt interesseret i plottet, i tegningen af ​​karaktererne. Samme eftermiddag, efter at have skrevet et brev til sin agent og diskuteret et spørgsmål om deling med butleren, vendte han tilbage til bogen i stilheden i arbejdsværelset, der så ud over egeparken. Liggende i sin yndlingsstol med ryggen til døren, hvilket ville have generet ham som en irriterende mulighed for indtrængen, lod sin venstre hånd strejfe over og over det grønne fløjl og begyndte at læse det sidste kapitler. Hans hukommelse beholdt ubesværet hovedpersonernes navne og billeder; den romantiske illusion vandt ham næsten øjeblikkeligt.

1. Flere fortæller - Mens jeg pineraf William Faulkner

Darl (første kapitel)

Jewel og jeg forlod marken efter sporet enkeltfil. Selvom jeg er omkring fem meter foran, er alle, der holder øje med os fra skuret bomuld vil se Jewels flossede og iturevne stråhat stikke ud med det ene hoved ovenover mine.

Cora (andet kapitel)

Så i går tog jeg de æg jeg havde lagt til side og lavede kagerne. De kom meget godt ud for mig. Vi er meget afhængige af høns.

Dewey Dell (syvende kapitel)

Vi plukkede bomuld efter rækken, og skoven var tættere og tættere, ligesom den hemmelig skygge, og vi bliver ved med at samle op og gå mod den hemmelige skygge med min frakke og Lafe med din.

1. Encyklopædisk historiefortæller - Borges' indflydelseaf Sergio Díaz-Luna

Det kan tjene dig: