10 eksempler på digte i overført betydning

Det digte billedligt Det er de poetiske kompositioner, hvis ord har en anden betydning end den bogstavelige. For eksempel:

Sandt nok vil vinteren følge min friskhed:
Men du fortalte mig ikke, at maj var evig!

(Uddrag fra "In peace", af Amado Nervo)

Dette digt skal fortolkes i overført betydning og ikke i bogstavelig betydning. For eksempel har ordet "vinter" ikke en eksplicit betydning, da det ikke refererer til årstiden. (bogstavelig betydning), men betegner et negativt øjeblik, der er modsat ungdommens vitalitet (sans billedlig).

Det digte kan skrives i vers eller prosa og de udtrykker normalt følelser, følelser, refleksioner eller tanker. De fleste af disse kompositioner bruger ikke sproget i bogstavelig forstand, men i overført betydning, fordi hensigten er, at ordene formidler en anden betydning end den sædvanlige.

Digte har ofte en skjult betydning, og de temaer, personer, følelser eller genstande, der henvises til, er aldrig åbenlyse. For at opnå denne effekt, retoriske figurer, altså litterære virkemidler, der transformerer og forskønner udtryks betydning. Nogle af disse tal er:

Eksempler på digte i overført betydning

1. "13", af Alejandra Pizarnik

forklare med denne verdens ord
at et skib forlod mig og tog mig

Dette digt skal fortolkes i overført betydning, fordi det refererer til, at det er umuligt at kommunikere en følelse eller en tanke med ord af almindeligt sprog.

1. "Casida de la rosa", af Federico García Lorca

Rosen
Jeg ledte ikke efter daggry:
Næsten evigt i din buket
Jeg ledte efter noget andet.

Rosen
Jeg ledte ikke efter videnskab eller skygge:
Indespærring af kød og drøm
Jeg ledte efter noget andet.

Rosen
Jeg ledte ikke efter rosen:
Bevægelig hen over himlen
Jeg ledte efter noget andet!

Den figurative betydning af dette digt er etableret, fordi der er en personificering (en tilskrivning af karakteristika for mennesker til en genstand) af rosen. Derudover er der en skjult betydning: hvad rosen søger er ro, fred og komfort.

1. Fragment af "Allegory of the shortity of human things", af Luis de Góngora

Lær, blomster, i mig
Hvad går fra i går til i dag,
at i går undrede jeg mig,
og jeg er endnu ikke min skygge,

Daggryet i går gav mig en vugge,
kistenatten gav mig;
uden lys ville jeg dø, hvis ikke
månen vil låne mig den.
Nå, ingen af ​​jer
stop med at ende sådan her,
lær, blomster, i mig
Hvad går fra i går til i dag,
at i går undrede jeg mig,
og jeg er endnu ikke min skygge.

Sød trøst nelliken
det er i min unge alder,
Nå, hvem gav mig en dag
to gav ham lige,
flygtig af frugtplantagen,
jeg lilla, han rød,
lær, blomster, i mig
Hvad går fra i går til i dag,
at i går undrede jeg mig,
og jeg er endnu ikke min skygge.

Blomst er jasmin, ja smuk
ikke en af ​​de mest livlige,
det varer et par timer mere
Hvilke stråler har den af ​​en stjerne?
hvis rav blomstrer, er hun
blomsten, som han holder i sig selv.
Lær, blomster, i mig
Hvad går fra i går til i dag,
at i går undrede jeg mig,
og jeg er endnu ikke min skygge.

Den figurative betydning af dette digt er skabt med en allegori, fordi blomsterne er navngivet og karakteriseret for at henvise til den korte tid, som menneskers liv varer.

1. Fragment af "Ode til glæden", af Pablo Neruda

Glæde
grønt blad
falde på vinduet,
små bogstaver
klarhed
nyfødt,
klangfuld elefant,
blændende
betalingsmiddel,
Sommetider
sprødt udbrud,
men
hellere
permanent brød,
håbet opfyldt,
pligt udviklet.

(…)

Ligesom jorden
er
nødvendig.

Som ild
support
husstande.

Som brød
du er ren.

Som vandet i en flod
du er klangfuld.

Som en bi
du uddeler honning flyvende.

Den figurative betydning af dette digt er etableret ved brug af metaforer (for eksempel "glæde / grønt blad / falder fra vinduet ”) og lignelser (for eksempel,“ Som / vand fra en flod / du er lyd. ").

1. "V", af José Martí

Hvis du ser et bjerg af skum
Det er mit vers, du ser:
Mit vers er et bjerg, og det er det
En fan af fjer.

Mit vers er som en dolk
Der blomstrer gennem næven:
Mit vers er et springvand
Det giver en koral vand.

Mit vers er lysegrønt
Og af en brændende karmin:
Mit vers er en såret hjort
Det leder efter i mount shelter.

Mit vers glæder de modige:
Mit vers, kort og oprigtigt,
Det er fra stålets kraft
Hvormed sværdet er smeltet sammen.

Den figurative betydning af dette digt etableres med retoriske figurer, såsom billedet og metaforen, som forfatteren bruger til at beskrive sin poesi. For eksempel i versene "Mit vers er som en dolk / Det gør en blomst ud af knytnæven:" henvises der til fordi man med poesi kan angribe eller bekæmpe en idé, men man kan også producere noget, der er smuk.

1. "El arte", af Julián del Casal

Når livet, som et enormt bundt,
tynger den trætte ånd
og før de sidste Gud svæver brændt
det sidste korn af duftende røgelse;
når vi smager, med intens iver,
af al bitter forgiftet frugt
og kedsomhed, med et maskeret ansigt,
han møder os på den lange vej;
den store, ensomme og rene sjæl
den smålige virkelighed foragter,
finder i kunst ignorerede ordsprog,
som alcyonen i en kold mørk nat,
Asylansøgninger i den mosede klippe
der oversvømmer det blå hav med sølvbølger.

Den figurative betydning af dette digt opnås ved brug af metaforer og lignelser, som refererer til kontrasten mellem virkeligheden (såsom kedsomhed og fortvivlelse) og kunst (som et tilflugtssted).

1. "El canto errante", af Rubén Darío

Sangerinden går over hele verden
smiler eller grubler.

Sangeren går på jorden
i hvid fred eller i rød krig.

På elefantens ryg
gennem det enorme åndssvage Indien.

I palankin og fin silke
for hjertet af Kina;

i bil i Lutecia;
i en sort gondol i Venedig;

over pampas og sletterne
hos amerikanske føl;

ned ad floden går han i kano,
eller ses på stævnen

af en damper over det store hav,
eller i en sovevogn.

Ørkenens dromedar,
skib i live, tager dig til en havn.

På den hurtige slæde klatrer han
i steppens hvidhed.

Eller i krystalstilheden
der elsker nordlys.

Sangeren går gennem engene,
mellem afgrøder og kvæg.

Og ind i dit London med toget,
og et æsel til sit Jerusalem.

Med kurerer og med dårlige,
sangeren går efter menneskeheden.

I sang flyver den, med sine vinger:
Harmoni og evighed.

Dette digt skal fortolkes i overført betydning, for det er ikke det, at sangeren, altså digteren, rejser gennem alle de steder, men er den eneste, der kan kende og beskrive den sande verden, verden af kunst.

1. "Analfabeter", af Octavio Paz

Jeg løftede mit ansigt mod himlen
enorm sten af ​​slidte bogstaver:
stjernerne afslørede intet for mig.

Den figurative betydning af dette digt er etableret af beskrivelsen af ​​himlen ("stor sten med slidte bogstaver:"), som refererer til noget, der ikke kan læses, eller til noget, som intet kommunikerer. Derfor ville det poetiske selv være analfabet, ude af stand til at læse himlens tegn.

1. "På kort sigt af livet", af Francisco de Quevedo

Som mine hænder glider du!
Åh, hvor du glider, min alder!
Hvilke stumme skridt du bringer, åh kolde død,
Nå, med stille fod udligner du alt!

Hård fra jorden de svage vægskæl,
på hvem frodig ungdom stoler på;
mere allerede mit hjerte af den sidste dag
deltage i flyveturen uden at se på vingerne.

Åh dødelige tilstand! Åh hårdt held!
At jeg ikke kan ønske at leve i morgen
uden pension til at skaffe min død!

Ethvert øjeblik af menneskelivet
Det er en ny henrettelse, som den advarer mig med
hvor skrøbelig det er, hvor elendigt, hvor forfængeligt.

I dette digt etableres den overførte betydning ved brug af forskellige retoriske figurer, som f.eks metafor, personificering og antitese, som tillader en ny sammenhæng mellem begreber. Denne sammensætning refererer til, hvor lidt liv og ungdom varer.

1. "Un patio", af Jorge Luis Borges

Med eftermiddagen
de to eller tre farver på terrassen var trætte.
I aften, månen, den klare cirkel,
den dominerer ikke sit rum.
Gårdhave, kanaliseret himmel.
Værftet er tilbagegangen
hvorigennem himlen hældes ind i huset.
Serena,
Evigheden venter ved stjernernes vejkryds.
Det er behageligt at leve i mørkt venskab
af en gang, en vinranke og en cisterne.

Den figurative betydning af dette digt etableres hovedsageligt ved brugen af ​​personificering. For eksempel: "terrassens to eller tre farver er trætte" og "evigheden venter ved stjernernes vejkryds." Det Karakteriseringen, der foretages af objekter eller abstrakte begreber, skal forstås som en refleksion over tid og plads.

Det kan tjene dig: