Begreb i definition ABC

lilen gomez | Jan. 2022
Professor i filosofi

dogmatisk teologi

Teologi er studiet af det guddommelige. En dogmatisk teologi er en, der beskæftiger sig med guddommeligheden, dens egenskaber og perfektioner, idet den tager sig af Udgangspunktet er åbenbarede principper – nemlig religiøse dogmer – som accepteres som et spørgsmål om tro.

Det skal også bemærkes, at i en tanke ligesom San Agustín de Hipona (354 d. C - 430 e.Kr C.), består tro ikke blot af dogmatisme, men der er et gensidigt forhold mellem tro og fornuft, da begge udgør komplementære instrumenter i søgen efter sandhed. I denne forstand vil han sige, at "troen søger, forståelsen finder". Intellektet indtager ikke rollen som grundlag for Guds eksistens, men det er et middel til at nærme sig ham og acceptere troens sandheder, som åbenbarede data.

Filosofi og dogmatisme

Passagen fra kritikken af ​​den rene fornuft, hvor Immanuel Kant (1724-1804) bekræfter, at empirikeren David Hume "vækkede ham fra sin dogmatiske søvn", er velkendt. I filosofi, "dogmatisk" forstås som den type tanke, der stræber efter at etablere en nødvendig og derfor universel viden, uafhængigt af den fysiske verden, strengt taget, metafysik. Det "dogmatisk drøm”, som Kant refererer til, er drømmen om fornuft til at vide med det samme (uden at ty til følsomhed) essensen af ​​alle ting.

Det, filosoffen påpeger, er, at denne type intuition kun er mulig for et guddommeligt væsen, men ikke for viden inden for grænserne af menneskets kognitive evner. Mænd, som endelige væsener, har ikke en uendelig intuition af verden, men derimod, for at vide, er der brug for både begreber og følsomme (dvs. empiriske) intuitioner. En metafysik, der undertrykker dimension empirisk viden er altså dogmatisk, fordi uden den erfaring han kan ikke underbygge sine begreber; derfor kan den ikke konstitueres som en videnskab.

Videnskab og dogmatisme

Som vi har set, er der sammenhænge mellem fornuft, tro og filosofi, som kunne sætte spørgsmålstegn ved en skarp opdeling mellem dogmatisme og argumentativt funderet tankegang. Hvilken forskel er der så på videnskabens dogme, hvis det i ingen af ​​tilfældene er muligt at basere ultimative sandheder?

I videnskaben er visse "sandheder" normalt accepteret som udgangspunkter, der ikke kræver begrundelse. Vi kalder disse postulater "aksiomer". Det, der imidlertid adskiller disse grundløse sandheder fra dogmer, er, at en teoris aksiomer bestemmes vilkårligt og konventionel, det vil sige, at de altid kan erstattes af andre aksiomer. Dette gør videnskabens bygning fuldstændigt gennemskuelig, da hvis en del af en teori er bevist falsk, kan den elimineres.

På den anden side er det, der kendetegner dogmet, dets ubestridelighed, for så vidt dogmet afviser enhver verifikation. Mens videnskabens sandheder er foreløbige sandheder, som accepteres ud fra en pragmatisk interesse, fordi de er nyttige til et bestemt formål, dogmatiske sandheder accepteres som åbenbarede sandheder, hvis varighed i tiden aldrig ses truet, til undtagelse af den sag, hvor helheden af ​​den doktrin, der bygger på sådanne dogmer, forkastes.

Bibliografiske referencer

Gómez Santibanez, G. (2017) Saint Augustine: Faith and Reason. CIELAC.

Santayana, G. (2002) Dogmatisme og skepsis. Sætning, bind. XXI/1-3, s. 95-102.

Garcia Cubillos, J. TIL. (2012) Den kopernikanske inversion og grænserne for viden i Hume og Kant. Dissertations Magazine, N°3. ISSN: 2215-986X. s. 116-134.