Descartes filosofi definition

lilen gomez | Jan. 2022
Professor i filosofi

Den franske filosof René Descartes (1596-1650) betragtes ofte som grundlæggeren af moderne filosofi. Hans bidrag inden for tanke ikke kun begrænset til filosofi, men når også forskellige videnskaber, såsom fysik og matematik (han er f.eks. krediteret med formuleringen af ​​lysets brydningslove, analytisk geometri osv.).

Bertrand Russell hævder, at Descartes var den første tænker, hvis filosofi var dybt påvirket af den nye fysik og den nye astronomi der er resultatet af Revolution Copernicana, startede i det 16. århundrede.

Descartes anså det for nødvendigt at demonstrere fornuftens objektive natur, hvilket kunne opnås metodisk. Denne måde at gå på fornuften for at opnå objektivitet vil i første omgang blive afsløret i Regler for sindets retning (1628) og i metodediskurs (1637), hvis metafysiske grundlag senere vil fremgå af Metafysiske meditationer (1641) og in Filosofiens principper (1644).

Metodens regler

Reglerne, som senere omformuleres på en forenklet måde i Diskursen om metode, består af direktiver, der skal forhindre sindet i at tage det falske for det sande. Den første regel insisterer på dette: intet skal opfattes som sandt, der ikke er kendt med beviser, det er nødvendigt omhyggeligt at undgå hastværk og fordomme. Den anden er analysereglen, ifølge hvilken det er lettere at studere et problem, når det først er det reducerer det til mindre dele, ned til beviserne, nemlig de simple ting, som vi ikke kan tvivl. Analysens regel efterfølges af syntesen, som forvandler reduktionen til simple uartikulerede elementer til en kompleks rekonstruktion af helheden, nu oplyst af tanken. Endelig indebærer den fjerde regel at liste og gennemgå alle de foregående trin for at rette eventuelle fejl.

radikal tvivl

Selvom Descartes stadig bevarer visse træk af skolastik - typisk for middelalderen før hans udvikling - hans tænkning beskrives normalt som et radikalt brud med filosofien Tidligere. Selv når forfatteren ikke ekspliciterer et udbrudstestamente, påpeger han i sine Metafysiske Meditationer imidlertid behovet for at fuldstændig afvise vidensbygningen, som deres forgængere rejste, for at bygge et nyt fra bunden på fundamentet faste stoffer. Meditationerne afslører grundlaget for kriterierne efterfulgt af metoden for at kende virkeligheden pålideligt. Det vil sige, at de forklarer, hvad disse solide fundamenter består af.

Dér er filosoffens udgangspunkt afvisningen af ​​al viden, som vi kan tvivle på, altså af alt, hvad vi "ved" uden sikkerhed. Viden, for at være sådan, skal være absolut utvivlsomt, ellers bør det opgives. til denne mistanke hyperbolsk eller overdrevet, videreført som en metode til at skelne sand viden fra den uden videnskabeligt grundlag, den er kendt som radikal tvivl eller metodisk tvivl.

Den radikale stiller op til at tvivle på absolut alt, tvinger tvivl til dets grænser. Det begrundelsemetafysik af reglerne for den kartesiske metode er, at sådanne regler giver os mulighed for at nå frem til utvivlsom viden.

Det ego cogito og beviset på Guds eksistens

Det første, der er genstand for tvivl, er viden om sanserne. Vi ved, at sanserne ved visse lejligheder bedrager os (for eksempel når vi observerer, at nogle genstande "knækker", når de krydser vandoverfladen), hvorfor ikke antage, at de altid bedrager os? Hvis vi tager tvivl til det yderste og antager, at alt, hvad vi opfatter og endda vores ræsonnement er falsk, kan vi stadig være sikre på, at vi tænker, og derfor, at vi eksisterer.

Det mig det er den første uomtvistelige sikkerhed, prøvestenen, som Descartes kommer til efter metodens regler. Med udgangspunkt i denne vished fortsætter meditationerne i beviset for den guddommelige eksistens: opmærksomhed Menneskets bevidsthed indeholder ideen om Gud, og i det omfang vi er sikre på, at vores bevidsthed eksisterer, så skal en sådan idé have en vis grad af virkelighed, da den er dens indhold. Når Guds eksistens er bevist, vil den fungere som en garanti for sandhedskriteriet, hvorved vi kan skelne ægte viden fra fejl og løgn.

Bibliografiske referencer

Giovanni Reale og Dario Antiseri (1992) Filosofisk og videnskabelig tankegang. II. Af

humanisme til Kant. (Il pensiero occidentale dalle origini ad oggi. Bind II. Editrice La Scuola, Brescia, femte udg. 1985), oversættelse. af Juan Andres Iglesias, Barcelona.