Forskelle mellem induktion og deduktion
Miscellanea / / January 31, 2022
I den vestlige filosofiske tradition kendes to grundlæggende måder at ræsonnere på: deduktiv (det vil sige fradrag) og induktiv (det vil sige induktion), differentieret fra hinanden i den metode, de bruger til at nå deres konklusioner henholdsvis: i store træk går deduktion fra det almene til det partikulære, mens induktionen går i den modsatte retning, altså fra det partikulære til det almene.
Begge udtryk kommer fra latin: "induktion" er født af ordet induktion, komponeret efter tur af stemmerne i- ("indad") og sød ("køre"); og "fradrag" af ordet fradrag, sammensat af stemmerne fra- ("fra top til bund") og sød ("køre"). Og hver er gennem historien blevet betragtet som den vigtigste eller mest relevante metode til menneskelig tankegang: filosofferne empirister som Francis Bacon (1561-1626) eller David Hume (1711-1776) forsvarede for eksempel induktion som den vigtigste metode til ræsonnement; mens rationalister som Baruch Spinoza (1632-1677) eller Gottfried Leibniz (1646-1716) gav denne rolle til deduktion.
I mange tilfælde er induktion og deduktion modsat og modsat, selvom de også kan betragtes som særlige og autonome ræsonnementsmetoder. For eksempel er videnskabelige slutninger tidligere baseret på induktionsstudier; og al videnskabelig induktion opretholdes i den deduktive verifikation af dens postulater.
Forskelle mellem deduktion og induktion
Deduktiv ræsonnement | Induktiv begrundelse |
Det er en måde at ræsonnere på top bund, altså fra top til bund: fra lokaliteter generelt (afhandling), opnås en bestemt konklusion. | Det er en måde at ræsonnere på bunden i vejret, det vil sige fra bund til top: fra bestemte lokaler (afhandlinger) opnås en generel konklusion. |
Konklusionen følger nødvendigvis og direkte af præmisserne. Derfor, hvis præmisserne er sande, vil konklusionen også være sand. | Sandheden i præmisserne understøtter eller antyder konklusionen, men garanterer den ikke. |
Det overholder strengt det, der er i lokalerne, det vil sige, det tillader ikke inkorporering af ny information eller viden. | Det tillader inkorporering af ny information eller viden, da konklusionen ikke er blandt præmisserne. |
Den er baseret på logiske observationsregler og drager en rimelig konklusion: dataindsamling, observation og konklusion. | Det er baseret på identifikation af mønstre i den observerede virkelighed at vove en konklusion: dataindsamling, observation, mønstergenkendelse, konklusion. |
Får en verificerbar, konkret, påviselig konklusion. | Får en sandsynlig, mulig, ikke beviselig konklusion. |
Eksempler på deduktiv ræsonnement
Nogle eksempler på deduktiv ræsonnement er som følger:
-
præmis 1: Alle levende ting dør en dag.
præmis 2: Mennesket er et levende væsen.
konklusion: Alle mennesker dør en dag. -
præmis 1: Intet dyr kan tale.
præmis 2: Rotter er dyr.
konklusion: Ingen rotte kan tale. -
præmis 1: I dag er tirsdag.
præmis 2: Jeg arbejder ikke om tirsdagen.
konklusion: Jeg arbejder ikke i dag. -
præmis 1: Planeterne er sfæriske.
præmis 2: Jorden er en planet.
konklusion: Jorden er kugleformet.
Eksempler på induktiv ræsonnement
Nogle eksempler på induktiv ræsonnement er som følger:
-
præmis 1: Bordet i mit hus er firkantet.
præmis 2: Bordene på mit arbejde er firkantede.
konklusion: De fleste borde er firkantede. -
præmis 1: Jeg kender ikke nogen, der kan lide reggaeton.
præmis 2: Mine venner kender heller ikke nogen, der kan lide reggaeton.
konklusion: Meget få mennesker kan lide reggaeton. -
præmis 1: Hunde er lavet af celler.
præmis 2: Hunde er dyr.
konklusion: Dyr er lavet af celler. -
præmis 1: Komet X passerer tæt på Jorden hvert 100. år.
præmis 2: Imperier varer normalt omkring et århundrede.
konklusion: Imperier falder, når kometen X passerer.
Referencer:
- "Induktiv ræsonnement" i Wikipedia.
- "Deduktiv ræsonnement" i Wikipedia.
- "The three modes of inference" af Gonzalo Génova i Navarras nationale universitet (Spanien).
- "Induktion og fradrag" i Sovjetisk ordbog for filosofi.
Følg med: