15 Eksempler på forholdsskala

Det forholdsskala Det er skalaen, der bruges til at måle kvantitative variable, og som har et absolut nul, det vil sige, at nul betyder fravær af det, der måles.

For eksempel: Lønnen kan måles med forholdsskalaen, fordi den er en kvantitativ variabel, det vil sige, den udtrykkes med tal der repræsenterer mængder, og fordi det absolutte nulpunkt kan fastslås, dvs. at nul repræsenterer fraværet af løn.

Skalaer bruges i statistik (en disciplin, hvor information om en repræsentativ prøve) for at måle og sammenligne variabler, som afspejles i data (de værdier, som hver variabel).

Med dataene laves grafer, tabeller eller diagrammer, som gør det muligt at studere, beskrive og klassificere fænomener, objekter eller personer, lave forudsigelser eller etablere tendenser.

Der er fire skalaer: nominel, ordinal, interval og forhold. De adskiller sig afhængigt af, hvordan nullet er, afhængigt af den type variabel, de tillader at analysere, i henhold til de beregninger, der kan foretages med deres værdier og i henhold til deres egenskaber.

Karakteristika for forholdsskalaen

Eksempler på forholdsskala

1. Højde. Højde måles ved hjælp af forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f.eks. en bygning kan måle 30,5 meter) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af højde. Derudover er det muligt at bestemme forholdet og proportionaliteten af ​​værdierne (for eksempel kan en bygning være dobbelt så høj som en anden), identiteten (for eksempel to bygninger kan have samme eller forskellig højde) og størrelsen (f.eks. kan højden af ​​en bygning være større, mindre end eller lig med højden af ​​en anden), og intervallet er altid konstant.
2. Penge. Pengene, som en person, en virksomhed eller en institution har, måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret med tal. positive reals (for eksempel kan en person have $40.000,7) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af penge. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan en virksomhed have 40 % flere penge end en anden), af identitet (f.eks. for eksempel kan to personer have samme mængde penge) og størrelse (for eksempel kan en person have flere penge end en anden), og intervallet er altid konstant.
3. Vægt. Vægten af ​​en krop måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f. for eksempel kan en bold veje 0,45 kg) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af vægt. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan en bold veje 50% af, hvad en anden vejer), af identitet (for eksempel to bolde kan have forskellig vægt) og størrelse (f.eks. kan vægten af ​​en bold være mindre end, større end eller lig med vægten af ​​en anden), og intervallet er altid konstant.
4. Bind. Volumenet af en krop måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f. for eksempel kan rumfanget af en kugle være 30 m³) og kan lægges til, subtraheres, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af bind. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan volumen af ​​en kugle være halvdelen af ​​volumen af ​​en anden), af identitet (f.eks. for eksempel kan rumfanget af to kugler være identisk) og af størrelse (for eksempel kan volumenet af en kugle være større end rumfanget af en anden), og intervallet er altid konstant.
5. Antal ejendomme. Mængden af ​​ejendom, der ejes af nogen, kan måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af heltal. positiv (for eksempel en person har 5 egenskaber) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul angiver fraværet af mængden af ejendomme. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan en person have tre gange så mange egenskaber som en anden), af identitet (for eksempel to mennesker kan have det samme antal egenskaber) og størrelsen (f.eks. kan én person have et større antal egenskaber end en anden), og intervallet er altid konstant.
6. Tid. Tid måles på forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f.eks. en film kan vare to en halv time), og de kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nullet angiver fraværet af vejr. Derudover er det muligt at udføre forholds- og proportionalitetsoperationerne (for eksempel kan en film vare dobbelt så længe som en anden), identitet (for eksempel to film kan variere i længde) og størrelse (f.eks. kan længden af ​​en film være længere end længden af ​​en anden), og intervallet er altid konstant.
7. Masse. Massen måles på forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret ved positive reelle tal (f. kroppens masse kan for eksempel være 4,5 kg) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul angiver fravær af masse. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan massen af ​​en krop være to gange massen af ​​en anden), af identitet (f.eks. to objekter kan have forskellige masser) og størrelse (for eksempel kan massen af ​​et legeme være mindre end, større end eller lig med massen af ​​et andet) og intervallet er altid konstant.
8. Afstand. Afstanden måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f.eks. afstanden mellem to steder kan være 5,3 km) og de kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af afstand. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan en afstand være halvdelen af ​​en anden), af identitet (f.eks. for eksempel kan to afstande være lige store) og af størrelse (for eksempel kan en afstand være større end en anden), og intervallet er altid konstant.
9. Højde. Højde måles ved hjælp af forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f.eks. højden af ​​en person kan være 1,56 m) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af højde. Derudover er det muligt at udføre operationer med forhold og proportionalitet (for eksempel kan højden af ​​en person være 70% af højden af ​​en anden), identitet (f.eks. for eksempel kan to personer have forskellige højder) og størrelse (for eksempel kan højden af ​​en person være mindre end højden af ​​en anden), og intervallet er altid konstant.
10. Indkomst. Indkomsten for en person, regering, virksomhed eller institution måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal. (for eksempel kan en regerings månedlige indkomst være $567.398.097,37) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer nej indkomst. Derudover er det muligt at udføre operationer af forhold og proportionalitet (for eksempel kan indkomsten i juni for en regering være 90% af indkomsten i maj), af identitet (for eksempel en staten kan have forskellig indkomst i to forskellige måneder) og størrelse (f.eks. kan augustindkomsten være større end septemberindkomsten), og intervallet er altid konstant.
11. omkostninger. Omkostningerne for en virksomhed, institution eller stat måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret med reelle tal positiv (for eksempel kan omkostningerne for en virksomhed være $45.000,49) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer nej omkostninger. Derudover er det muligt at udføre forholds- og proportionalitetsoperationer (for eksempel kan omkostningerne ved et råmateriale være fire gange omkostningerne for et andet), af identitet (f.eks. omkostningerne ved to råvarer kan være identiske) og størrelsen (for eksempel kan omkostningerne ved et råmateriale være større end omkostningerne ved et andet), og intervallet er altid konstant.
12. Alder. Alder måles ved hjælp af forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive heltal (f. for eksempel er en person 47 år gammel) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul indikerer fravær af alder. Derudover er det muligt at udføre operationer med forhold og proportionalitet (for eksempel kan en persons alder være ⅓ af en andens alder), identitet (for eksempel to mennesker kan være på samme alder) og størrelse (f.eks. kan en persons alder være mindre end, lig med eller større end en andens alder), og intervallet er altid konstant.
13. Salg. Salget af en virksomhed eller en butik måles med forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af heltal. positiv (for eksempel kan salget være 984) og kan lægges til, trækkes fra, ganges eller divideres, og fordi nul angiver, at der ikke var nogen salg. Derudover er det muligt at udføre operationer med forhold og proportionalitet (for eksempel kan salget af en butik være det dobbelte af salget af en anden), af identitet (f.eks. salg af en butik kan være forskellig fra salget af en anden) og størrelse (for eksempel kan salget af en butik være mindre end salget af en anden), og intervallet er altid konstant.
14. Hastighed. Et objekts hastighed måles på forholdsskalaen, fordi værdierne af variablerne er repræsenteret af positive reelle tal (f. for eksempel kan et flys hastighed være 93,4 km/t) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul betyder, at der ikke er nogen hastighed. Derudover er det muligt at udføre forholds- og proportionalitetsoperationer (for eksempel kan hastigheden af ​​et fly være tre gange hastigheden af ​​et andet), af identitet (f.eks. kan to hastigheder være identiske) og af størrelse (f.eks. er 100 km/t større end 90 km/t), og intervallet er altid konstant.
15. Energi. Energi måles på forholdsskalaen, fordi værdierne af variable er repræsenteret ved positive reelle tal (f.eks. energi elektricitet forbrugt af en computer kan være 200 Wh) og kan lægges til, trækkes fra, ganges og divideres, og fordi nul betyder fravær af Energi. Derudover er det muligt at udføre forholds- og proportionalitetsoperationer (for eksempel bruger en 40 W lampe dobbelt så meget elektrisk energi som en 20 W lampe), identitet (f.eks. er den energi, der forbruges af en barbermaskine, lig med den, der forbruges af en mobiltelefonoplader) og størrelse (f.eks. er energien forbrugt af et klimaanlæg [1613 Wh] større end den, der forbruges af et køleskab [75 Wh]), og intervallet er altid konstant.

Det kan tjene dig: