Eksponentiel funktionsdefinition
Hæmning Strengteori / / April 02, 2023
Master of Mathematics, Dr. of Science
Den eksponentielle funktion modellerer forskellige naturfænomener og sociale og økonomiske situationer, hvorfor det er vigtigt at identificere eksponentielle funktioner i forskellige sammenhænge.
Lad os huske, at for et tal er \({a^1} = a,{a^2} = aa,\;{a^3} = aaa\) defineret, generelt har vi det for enhver \(n\ ) tal naturligt:
I tilfælde af \(a \ne 0\), har vi det: \({a^0} = 1,\;\) faktisk, når \(a \ne 0,\) giver det mening at udføre operationen \ (\frac{a}{a} = 1;\) når vi anvender eksponentloven, har vi:
\(\frac{a}{a} = 1\)
\({a^{1 – 1}} = 1\)
\({a^0} = 1.\)
Når \(a = 0\), giver den tidligere begrundelse ikke mening, derfor mangler udtrykket \({0^0},\) en matematisk fortolkning.
I tilfælde af, at \(b > 0\) og det er rigtigt, at \({b^n} = a,\) siges det, at \(b\) er den n'te rod af \(a\) og er normalt angivet som \ (b = {a^{\frac{1}{n}}},\;\) eller \(b = \sqrt[n]{a}\).
Når \(a < 0\), er der ikke noget reelt tal \(b\), således at \({b^2} = a;\) fordi \({b^2} \ge 0;\;\ ) så formens udtryk \({a^{\frac{m}{n}}}\), vil ikke blive taget i betragtning for \(a < 0.\) I følgende algebraiske udtryk: \({a^n}\) \(a \ ) kaldes base, og \(n\) er kaldet eksponent, \({a^n}\)kaldes potensen\(\;n\) af \(a\) eller kaldes også \(a\) i potensen \(n,\;\)se overholde følgende love af eksponenterne:
\({a^n}{a^m} = {a^{n + m}}\) | \(\frac{{{a^n}}}{{{a^m}}} = {a^{n – m}}\) | \({\left( {{a^n}} \right)^m} = {a^{nm}} = {\left( {{a^m}} \right)^n}\) |
---|---|---|
\(\frac{1}{{{a^n}}} = {a^{ – n}}\) | \({a^n} = \frac{1}{{{a^{ – n}}}}\) | \({\left( {\frac{1}{a}} \right)^n} = \frac{1}{{{a^n}}}\) |
\({\left( {ab} \right)^n} = {a^n}{b^n}\) | \({\left( {{a^{\frac{1}{n}}}} \right)^m} = {\left( {{a^m}} \right)^{\frac{1} {n}}} = {a^{\frac{m}{n}}}\) | \({a^0} = 1\) for hver \(a \ne 0\) |
Den eksponentielle funktion har formen:
\(f\venstre( x \højre) = {a^x}\)
hvor \(a > 0\) er en konstant, og den uafhængige variabel er eksponenten \(x\).
For at lave en analyse af den eksponentielle funktion vil vi overveje tre tilfælde
Tilfælde 1 Når grundtallet \(a = 1.\)
I dette tilfælde er \(a = 1,\) funktionen \(f\venstre( x \right) = {a^x}\) en konstant funktion.
Tilfælde 2 Når grundlaget \(a > 1\)
I dette tilfælde har vi følgende:
Værdien af \(x\) | |
---|---|
\(x < 0\) | \(0 < {a^x} < 1\) |
\(x = 0\) | \({a^0} = 1\) |
\(0 < x < 1\) | \(1 < {a^x} < a\) |
\(x = 1\) | \({a^x} = 1\) |
\(x > 1\) | \(a < {a^x}\) |
Funktionen \(f\left( x \right) = {a^x}\) er en strengt stigende funktion, det vil sige, hvis \({x_2} > {x_1}\), så:
\({a^{{x_2}}} > a_{}^{{x_2}}\)
\(f\left( {{x_2}} \right) > f\left( {{x_1}} \right)\)
Når et fænomen modelleres med en eksponentiel funktion, med \(a > 1\), siger vi, at det præsenterer eksponentiel vækst.
Tilfælde 2 Når grundlaget \(a < 1\).
Værdien af \(x\) | |
---|---|
\(x < 0\) | \({a^x} > 1\) |
\(x = 0\) | \({a^0} = 1\) |
\(0 < x < 1\) | \(0 < {a^x} < 1\) |
\(x = 0\) | \({a^x} = 1\) |
\(x > 1\) | \(0 < {a^x} < a < 1\) |
Når \(a < 1\), er funktionen \(f\left( x \right) = {a^x}\) en strengt faldende funktion, det vil sige, hvis \({x_2} > {x_1}\ ), så:
\({a^{{x_2}}} < a_{}^{{x_1}}\) \(f\left( {{x_2}} \right) < f\left( {{x_1}} \right) \) Når et fænomen er modeller med en eksponentiel funktion, med \(a < 1\), siger vi, at den præsenterer et henfald eller fald eksponentiel. Den følgende graf illustrerer adfærden af \({a^x}\), i dets tre forskellige tilfælde.
Anvendelser af den eksponentielle funktion
Eksempel 1 Befolkningstilvækst
Vi vil betegne med \({P_0}\) den oprindelige befolkning og med \(r \ge 0\) befolkningstilvæksten, hvis befolkningsraten forbliver konstant over tid; funktionen
\(P\left( t \right) = {P_0}{\left( {1 + r} \right)^t};\)
Find bestanden på tidspunktet t.
Praktisk eksempel 1
Befolkningen i Mexico er i år 2021 126 millioner og præsenterede en årlig vækst på 1,1%, Hvis denne vækst opretholdes, hvilken befolkning vil der være i Mexico i år 2031, i år 2021?
Løsning
I dette tilfælde \({P_o} = 126\) og \(r = \frac{{1.1}}{{100}} = 0,011\), så skal du bruge:
\(P\left( t \right) = {P_0}{\left( {1 + .0011} \right)^t}\)
Følgende tabel viser resultaterne
År | forløbet tid (\(t\)) | Beregning | Befolkning (millioner) |
---|---|---|---|
2021 | 0 | \(P\left( t \right) = 126{\left( {1.0011} \right)^0}\) | 126 |
2031 | 10 | \(P\left( t \right) = 126{\left( {1.0011} \right)^{10}}\) | 140.57 |
2051 | 30 | \(P\left( t \right) = 126{\left( {1.0011} \right)^{30}}\) | 174.95 |
Eksempel 2 Beregning af renters rente
Banker tilbyder en årlig rente, men den reelle rente afhænger af, hvor mange måneder du investerer den; Hvis du f.eks. tilbydes en årlig rente på r%, er den reelle månedlige rente \(\frac{r}{{12}}\)%, den tomånedlige rente er \(\frac{r}{6}\)%, kvartalsvis er \(\frac{r}{4}\)%, kvartalsvis er \(\frac{r}{3}\)%, og semesteret er \(\frac{r}{2}\)%.
Praktisk eksempel 2
Antag, at du investerer 10.000 i en bank, og de tilbyder dig følgende årlige rentesatser:
Tidsindskud | Årlig sats | perioder på et år | faktiske sats | Akkumulerede penge i \(k\) måneder |
---|---|---|---|---|
to måneder | 0.55% | 6 | \(\frac{{0,55\% }}{6} = 0,091667{\rm{\% }}\) | \(10000{\left( {1 + 0,00091667} \right)^{\frac{k}{2}}}\) |
tre måneder | 1.87% | 4 | \(\frac{{1,87\% }}{4} = 0,4675{\rm{\% }}\) | \(10000{\left( {1 + 0,00461667} \right)^{\frac{k}{3}}}\) |
seks måneder | 1.56% | 2 | \(\frac{{1,56\% }}{4} = 0,78{\rm{\% }}\) | \(10000{\left( {1 + 0,0078} \right)^{\frac{k}{6}}}\) |
Tallet \(e\), Eulers konstante og vedvarende interesse.
Antag nu, at vi har en startkapital \(C\), og vi investerer den til en fast rente \(r > 0\), og vi deler året op i \(n\) perioder; den akkumulerede kapital i et år er lig med:
\(A = \;C{\venstre( {1 + \frac{r}{n}} \right)^n}\)
For at analysere, hvordan den akkumulerede kapital opfører sig, når \(n\), vokser, vil vi omskrive den akkumulerede kapital på et år:
\(A = \;C{\venstre( {1 + \frac{r}{n}} \right)^n}\)\(A = \;C{\venstre( {1 + \frac{1} {{\frac{n}{r}}}} \right)^{\left( {\frac{n}{r}} \right) r}},\)
ved at gøre \(m = \frac{n}{r}\), får vi:
\(A = C{\venstre( {1 + \frac{1}{m}} \right)^{mr}}\)\(A = C{\venstre( {{{\venstre( {1 + \ frac{1}{m}} \right)}^m}} \right)^r}.\)
Når \(n\) vokser, vokser \(m = \frac{n}{r} også.\)
Efterhånden som \(m = \frac{n}{r},\) vokser, nærmer udtrykket \({\left( {1 + \frac{1}{m}} \right)^m}\) det, der kaldes Euler konstant eller tal:
\(e \ca. 2,718281828 \ldots .\)
Eulers konstant har ikke et endeligt eller periodisk decimaludtryk.
Vi har følgende tilnærmelser
\(C{\left( {{{\left( {1 + \frac{1}{m}} \right)}^m}} \right)^r} \ca. C{e^r},\) \(C{\venstre( {1 + \frac{r}{n}} \right)^{ns}} \ca. C{e^{rs}}.\)
Til udtrykket:
\(A = \;C{e^r},\)
Vi kan fortolke det på to måder:
1.- Som det maksimale beløb, vi kan akkumulere på et år, når vi investerer kapital \(C,\;\) med en årlig kurs \(r.\)
2.- Som det beløb, vi ville akkumulere på et år, hvis vores kapital løbende blev geninvesteret til en årlig kurs \(r.\)
\(T\venstre( s \højre) = \;C{e^{rs}},\)
er det akkumulerede beløb, hvis \(s\) år investeres med løbende rente.
Konkret eksempel 3
Nu vender vi tilbage til en del af konkret eksempel 2, hvor den årlige sats er 0,55 % i to-månedlige rater. Beregn den kapital, der akkumuleres, hvis startkapitalen er 10.000 og geninvesterer et halvt år, to år, 28 måneder.
\(10{\left( {1.00091667} \right)^{\frac{6}{2}}} = 10.{\rm{\;}}027525\)
som tabellen nedenfor viser, er værdien af \(m = \frac{n}{r},\) ikke "lille", og tabellen ovenfor angiver, at \({\left( {1 + \frac{1}{ m}} \right)^m}\) er tæt på Eulers konstant.
Tid | Antal perioder (\(k\)) | Akkumuleret kapital, i tusinder, geninvesteret hver anden måned |
---|---|---|
Halvt år | 3 | \(10{\left( {1.00091667} \right)^3} = 10.{\rm{\;}}027525\) |
To år | 12 | \(10{\left( {1.00091667} \right)^{12}} = 10110.{\rm{\;}}557\) |
38 måneder | 19 | \(10{\venstre( {1.00091667} \right)^{19}} = 10.\;175612\) |
Tid | Tid af år (\(s\)) | Akkumuleret kapital, i tusindvis, investerer med løbende rente |
---|---|---|
Halvt år | \(s = \frac{1}{2}\) | \(10{e^{0.0055\left( {\frac{1}{2}} \right)}} = 10.{\rm{\;}}027538\) |
To år | \(s = 2\) | \(10{\left( {1.00091667} \right)^{0.0055\left( 2 \right)}} = 10110.{\rm{\;}}607\) |
38 måneder | \(s = \frac{{19}}{6}\) | \(10{\left( {1.00091667} \right)^{\frac{{19}}{6}}} = 10.\;175692\) |
Eksempel 2 Afskrivninger
Praktisk eksempel 1
En computer afskriver 30% hvert år, hvis en computer koster $20.000 pesos, skal du bestemme prisen på computeren i \(t = 1,12,\;14,\;38\) måneder.
I dette tilfælde har man:
\(P\left( t \right) = 20000{\rm{\;}}{\left( {1 – 0,30} \right)^t}\)
Med \(t\) i år, giver substituering af \(t\) i følgende tabel
tid i måneder | tid i år | beregninger | Numerisk værdi |
---|---|---|---|
1 | \(\frac{1}{{12}}\) | \(P\left( t \right) = 20000{\rm{\;}}{\left( {1 – .30} \right)^{\frac{1}{{12}}}}\) | 19414.289 |
12 | 1 | \(P\left( t \right) = 20000{\rm{\;}}{\left( {1 – .30} \right)^1}\) | 14000 |
14 | \(\frac{7}{6}\) | \(P\left( t \right) = 20000{\rm{\;}}{\left( {1 – .30} \right)^{\frac{7}{6}}}\) | 13192.012 |
38 | \(\frac{{19}}{6}\) | \(P\left( t \right) = 20000{\rm{\;}}{\left( {1 – .30} \right)^{\frac{7}{6}}}\) | 6464.0859 |