Betydningen af ​​litterære skikkelser

Inden for litteratur, er der forskellige udtryksformer, der har til formål at berige det, der bliver skrevet. På denne måde får teksterne, hvad enten de er i prosa eller vers, skønhed og stilistiske ressourcer, som de Sprog uformel og hverdag ikke har. Dette er kendt som litterære figurer, og det er vigtigt at forstå, hvilke typer der findes, og hvad de er til for, hvis man vil vide mere om litteraturens ressourcer.

Litteraturen og dens behov for at bygge sit eget sprog

Enhver af os, der har læst en roman, digte, en novelle eller enhver form for litterært værk, noterer umiddelbart at det ikke er skrevet i samme vendinger og med samme former som dem man bruger til at tale uformelt.

Litteraturen har således skabt talrige former og måder at udtrykke sig på, der adskiller sig fra dagligdagssproget, og derfor kan det nogle gange virke omfangsrigt eller prangende. Dette skyldes behovet for, at litteraturen opbygger sine specielle skrivemetoder, der betyder skelnen fra andre skriveformer. meddelelse, og der kommer de litterære figurer ind.

Litterære figurer versus troper

Når vi taler om de metoder, som litteraturen har til at udtrykke sine ideer, finder vi to hovedgrupper af funktioner, nogle mere kendte end andre. Blandt dem, der er kendt som troper, er de mest berømte metaforer, metonymi, antonomasia, allegori eller hyperbole. Disse er i større eller mindre grad relativt velkendte for dem mennesker De er ikke dedikeret til litteratur.

Men litterære figurer er ikke så kendte uden for forfatternes felt, da de har at gøre med grammatiske aspekter eller endda ordenes metriske. ord, hvilket forvandler dem til ret specifikke elementer, som ikke alle kender til. Inden for denne type figurer finder vi på skift to store grupper: diktionsfigurer (dem der består af grammatiske eller metriske elementer) og tankens (der har at gøre med betydningen af ​​de ord, der er brug).

Hvilke eksempler findes på denne type litterær konstruktion?

Som sagt kan litterære figurer være af tale eller tanke. Blandt de første kan vi finde følgende: diastole, sinalefas (begge transformation af ord), silepsis, hyperbaton eller anadiplose.

På siden af ​​de litterære tankefigurer finder vi parafrasen, parafrasen, paradokset, etopeien eller det retoriske spørgsmål.

Fotos: Fotolia. wavebreakmediamicro