Eksempel på kemiske forbindelser

Det Kemiske forbindelser de er rene stoffer, hvis strukturelle enheder er molekyler. En kemisk forbindelse er resultatet af kombinationen af ​​to eller flere kemiske grundstoffer.

Kemiske forbindelser snarere end elementer, er til stede i alt, hvad der findes I universet. Faktisk er det sværere at finde gratis kemiske elementer end forbindelser.

Fra mineraler, der består af forbindelser såsom binære salte og oxisalte, til levende organismer, der består af proteiner, kulhydrater, lipider, kemiske forbindelser har en bred tilstedeværelse.

Karakteristika og egenskaber ved kemiske forbindelser

Fysisk tilstand

Kemiske forbindelser manifesterer sig i naturen i en fysisk form, hvad enten de er faste, flydende eller luftformige, hvilket altid gør det muligt at identificere dem.

Massefylde

Kemiske forbindelser er vigtige. Og når det er noget, dækker de et volumen. En forståelse er, at hvis den Sammensatte molekyler er små, de vil naturligvis mødes mere kompakt med hinanden, fremme, at der er mere masse i et volumen, hvad er en Højere tæthed.

Smelte- og kogepunkter

Alle eksisterende forbindelser har deres tre fysiske manifestationer: Fast, flydende og gasformig. Ved stuetemperatur er det bemærkelsesværdigt, i hvilken fysisk tilstand de er.

Det Smeltepunkt Det er temperaturen, ved hvilken et fast stof smelter eller smelter og bliver en væske. Det kaldes også Frysepunkt, fordi det indikerer skiftet mellem flydende og fast stof. Det kan siges, at ved den laveste temperatur, absolut nul (0 Kelvin), ville alle forbindelser teoretisk være faste.

Det Kogepunkt Det er den temperatur, hvor en væske begynder at koge for at omdanne sig til gas. Det kan siges, at alle forbindelser teoretisk ville være gasformige ved den højeste temperatur.

Stabilitet

Kemiske forbindelser dannes nøjagtigt således, at elementernes atomer finder deres kemiske stabilitet gennem bindinger, der supplerer deres valenselektroner.

Reaktivitet

Kemiske forbindelser er i stand til at interagere med andre forbindelser eller med rene elementer på en sådan måde, at de transformeres under en kemisk reaktion til dannelse af nye stoffer. Nogle er mere reaktive end andre.

De faktorer, der ændrer reaktivitet, er Temperatur, det Tryk, den fysiske tilstand og mængden af ​​stoffet, som forbindelsen deltager i, i den kemiske reaktion.

Hver type kemisk forbindelse er kendetegnet ved en bestemt måde at handle på. Såsom dem, der opfører sig som syrer og baser, som styres af Syre-base teorier.

Opløselighed

Især hvis det er dem, der er dannet af Ioniske bindinger, Kan kemiske forbindelser blive involveret i vand til dannelse af vandige opløsninger, hvor forbindelsesionerne er spredt i mediet, i stand til at lede en elektrisk strøm.

Klassificering og typer af kemiske forbindelser

Den brede vifte af kemiske forbindelser kan organiseres efter to enkle kriterier:

1. Ved de links, der danner dem: Ioniske forbindelser og kovalente forbindelser
2. Af sin kemiske natur: Uorganiske forbindelser og organiske forbindelser

Ioniske forbindelser og kovalente forbindelser

De kemiske elementer, der udgør forbindelserne, er i stand til at generere obligationer, men det afhænger af de samme elementer, hvilken type obligation det er.

I Ionic Bond, atomerne vil blive forenet af de elektrostatiske ladninger, som deres valenselektroner genererer. De er i stand til at adskille sig i vand og generere vandige opløsninger, der kan lede en elektrisk strøm.

I Kovalent binding, atomerne vil beholde hinanden takket være det faktum, at en af ​​dem vil dele sine valenselektroner, så en anden modtager dem. Disse bindinger er generelt stærke og forstyrres ikke så let af vand.

Uorganiske forbindelser og organiske forbindelser

Uorganiske forbindelser identificeres ved at være en del af mineralske materialer. De repræsenterer netop Uorganisk kemi. Blandt dem er Du går ud, det Oxisales, det Hydracids, det Oksysyrer, det Hydrater, det Oxider, det Hydroxider, det Peroxider.

Organiske forbindelser identificeres ved at være en del af levende stof og forbindelser, hvis strukturelle base er kulstofelementet. De repræsenterer derfor Organisk kemi. Blandt dem er kulbrinter (Alkaner, Alkenes, Alkynes), det Alkylhalogenider, det Alkoholer, det Aldehyder, det Ketoner, det Carboxylsyrer, det Anhydrider, det Estere, det Ethers, det Aminer, det Amides, det Aromatiske forbindelser, det Phenoler, det Organometallic, det Aminosyrer, det Protein, det Kulhydrater, det Polymerer, det Heterocykliske forbindelser, det Terpenerog mange andre forbindelser, der er resultatet af kombinationen af ​​ovenstående.

Eksempler på uorganiske kemiske forbindelser

Natriumchlorid NaCl

Calciumchlorid CaCl₂

Ferrosulfid FeS

Kalium K sulfid₂S

Ammoniumhydroxid NH₄Åh

Ammoniumsulfat (NH₄)₂SW₄

Calciumphosphat Ca₃(PO₄)₂

Sølvnitrat AgNO₃

Kaliumnitrat KNO₃

Saltsyre HCI

Hydrogensulfid H₂S

Salpetersyre HNO₃

Svovlsyre H₂SW₄

Magnesiumsulfatheptahydrat MgSO₄* 7H₂ELLER

Magnesiumsulfat pentahydrat MgSO₄* 5H₂ELLER

Jernoxid Fe₂ELLER₃

Magnetitro₃ELLER₄

Natriumoxid Na₂ELLER

Hydrogenperoxid H₂ELLER₂

Bariumperoxid BaO₂

Eksempler på organiske kemiske forbindelser

Methan CH₄

Ethan C₂H₆

Propan C₃H₈

Methylalkohol CH₃Åh

Ethylalkohol C₂H₅Åh

Methylchlorid CH₃Cl

Ethylchlorid C₂H₅Cl

Myresyre HCOOH

Eddikesyre CH₃COOH

Natriumbenzoat C₆H₅Na

Terbutyl-lithium C (CH₃)₃Li

Ethylmagnesiumbromid C₂H₅MgBr

Ethylether C₂H₅OC₂H₅

Glukose C₆H₁₂ELLER₆

Sucrose C₁₂H₂₂ELLER₁₁

Methylamin CH₃NH₂

Ethylamin C₂H₅NH₂

Aceton CH₃Bil₃

Methyl Mercaptan CH₃SH

Ethyl Mercaptan C₂H₅SH