Definition af folks forår

I 1968 blev en del af verden revolutioneret: Paris, Mexico, Tjekkoslovakiet,... Den revolutionære "epidemi" syntes ikke at have nogen sammenligning, og alligevel 120 år tidligere havde verden allerede set en bevægelse Lignende.

Den såkaldte "Folkets kilde" bestod af en række revolutionære bevægelser, der opstod i Europa og med særlig virulens i Frankrig og Tyskland, født i varmen fra nationalisme, den begyndende arbejderbevægelse og skiftet fra regime fra absolutte monarkier til demokratier parlamentarikere.

De forskellige revolutioner i 1848 var endnu en episode i kravene om større friheder og rettigheder for borgerne, som på deres base var de samme krav, der førte til fransk revolution og at de ikke er holdt op med at skabe revolutioner af et eller andet tegn gennem disse sidste århundreder, skønt det år var særlig virulent i denne henseende, som en slags ”mæslinger”.

At sammenligne det med noget meget mere moderne, hvad der blev oplevet med Forår Arabisk for et par år siden svarede det til det, der blev oplevet i Europa i 1848.

Gennemførelsen i mange lande af den industrielle revolutionsproces resulterede i fødslen af ​​arbejderklassen samt dybe forandringer, som samfundet måtte håndtere.

Dertil skal også tilføjes forskellige udbrud af et nationalistisk blik, en påstand fra identitet fra forskellige byer.

Selvom nogle af disse revolutioner blev knust af myndighederne og endte med at fejle, var deres fiasko ikke absolut.

Dette skyldes, at de viste svaghederne ved de gamle absolutistiske regimer og folks vilje til at opnå bedre betingelser og større frihed. De ændringer, der ville opstå på lang sigt, ville være vigtige og varige, og vi kunne sige, at det nuværende begreb om velfærdsstaten skylder deres eksistens til dem.

Men hver af disse revolutioner hvert af de steder, hvor de fandt sted, fortjener en separat analyse, da kasuistikken adskiller sig lidt, skønt de inspirerer hinanden.

I Frankrig fandt en af ​​de mest succesrige revolutioner sted, da det førte til afskaffelse af kong Luís Felipe I og proklamationen af ​​Anden Republik.

På trods af at Frankrig på det tidspunkt og siden 1830 var et konstitutionelt monarki, førte blokaden af ​​juridiske og sociale reformer til kedsomhed for befolkning, der så, hvordan hans samfund igen blev styret af adelen og en del af den borgerlige elite, opstod de nye iværksættere i varmen fra industrielle revolution.

Tilbagevenden til de republikanske idealer i den franske revolution i 1789 styrede protesterne, som begyndte på grund af annullering af en banket, hvor officerer fra Nationalgarden måtte deltage, og som der ville være tale om politik. Denne og andre banketter fungerede som politiske møder, siden ret møde var blevet afskaffet.

Situationen blev hurtigt ude af kontrol, og før hærens ordre om at gribe ind, var Nationalgarden (et organ af reservister) med på den populære side. For at berolige utilfredshed pressede kongen på ændringer som premierministerens.

Dette var imidlertid utilstrækkeligt, og situationen degenererede hurtigt til væbnede sammenstød med de døde. Barrikader opstod i mange hjørner af Paris, og den vrede skare begyndte at strømme mod Tuileries-paladset.

Stillet over for udsigten til borgerkrig abdikerede kongen, republikken blev proklameret, og den nye regering indvilligede i at imødekomme mange af folkets krav.

Det nye kommunikationsmiddel, såsom telegrafen og den masseskrevne presse, fik informationen om revolutionen til at nå ud til mange dele af verden og forårsagede indflydelse. Og måske hvor det mest påvirkede, var i Tyskland og Østrig.

Tyskland var så meget fragmenteret, en situation der havde trukket i århundreder på trods af eksistensen af ​​en stærk pan-tysk bevægelse, der i sidste ende ville føre til endelig forening i 1870, dog med Østrig adskilt.

Spørgsmålet var derefter, hvem der skulle lede denne bevægelse med to klare kandidater: Preussen og Østrig. Det var succesen med den første, der adskilt den anden fra projektet; Hvis det ikke havde været sådan, ville vi i dag muligvis have et enkelt land med hovedstad i Wien.

Her løb revolutionen fra midten af ​​1848 til slutningen af ​​1849 og måtte knuses med magt mellem Preussen og Østrig.

Opstandene havde imidlertid en dybtgående indvirkning på det tyske samfund, hvilket resulterede i politiske og sociale ændringer.

Arbejdsmassens dårlige økonomiske situation gav ikke kun drivkraften til protesterne, men hjalp også med at styrke venstreorienterede politiske teorier og svulme op i deres rækker.

Oprørene begyndte i Dresden i Kongeriget Sachsen og blev knust af magt af regeringen. Dette tvang sine ledere i eksil, herunder den venstreorienterede komponist Richard Wagner, der havde ydet sin støtte til oprøret.

Fra Sachsen tændte revolutionen Preussen og Østrig som en sikring.

I Berlin var der et ægte oprør, der spærrede gaderne i parisisk stil, mens publikum stormede i Diet (parlamentet) i Wien. I begge tilfælde blev demonstranterne og revolutionærerne opløst ved hjælp af våben.

Bayern ville også blive bytte for den revolutionære bølge. Både her og i de øvrige stater i det germanske forbund blev de absolutistiske monarkier tvunget til at give indrømmelser til folket.

Samtidig rejste de polske regioner i preussiske hænder sig i våben for at forsøge at opnå uafhængighed, skønt de ikke lykkedes.

Ud over det franske og tyske fokus var der også optøjer fra en bestemt enhed i Italien og Rusland og endda nogle episoder i Spanien.

Disse er dog forblevet mere som enkeltlinjer i historiebøgerne i modsætning til de vigtigste begivenheder, der fandt sted på gaderne i Paris, Dresden, Berlin og Wien.

Temaer i folks forår