Definition af juridisk begrundelse

Ideen om at resonnere henviser til begrebet fornuft, menneskets evne til at forstå virkeligheden. På denne måde kan vi gennem vores ræsonnement og brugen af ​​sprog beskrive nogle aspekter af virkeligheden. Hvis vi anvender begrebet ræsonnement på området for ret vi bruger juridisk ræsonnement.

Søjler, der bygger juridisk begrundelse

Flere elementer griber sammen i juridisk begrundelse. På den ene side er lovene om formel logik, det vil sige love for tanke uden hvilken det er umuligt at argumentere korrekt eller udvikle en sammenhængende diskurs. På den anden side er der elementer i dialektik, som i sin strenge betydning betyder samtaleteknik. Endelig bruges en argumentationsproces baseret på de normer, der afspejles i loven.

Med disse tre elementer har juridisk begrundelse til formål at nå frem til en konklusion i sammenhæng med en problematisk situation. Samtidig er der i processen med juridisk argumentation en omstændighed, der er åbenbar: det, der bekræftes, skal være underlagt lovens normer og procedurer juridisk etableret.

Udvikling af en juridisk begrundelse

Når man når en konklusion inden for lovens rammer, skal man starte med et hovedargument, det vil sige en specifik afhandling. Baseret på det præsenteres en række supplerende argumenter, der forstærker det vigtigste. Med andre ord fungerer de supplerende ideer eller argumenter som forstærkning på en sådan måde, at der præsenteres grunde, der understøtter eller retfærdiggør den generelle tilgang. For at denne proces kan udføres korrekt, skal der bruges en række elementer: henvisninger til standarder, et kriterium for begrundelse og en fortolkning af selve reglerne.

Juridisk begrundelse indebærer brug af fradrag og induktion, to modsatrettede argumenteringsmetoder, men som er en del af enhver korrekt argumentation (fradrag starter fra en generel idé eller en lov og en bestemt sag nås, og induktionen starter fra konkrete data, og derfra nås en mere generel konklusion).

Argumentværktøjer, såsom retspraksis

I juridisk begrundelse er det muligt at bruge forskellige argumenterende strategier. Man kan være appellen af ​​et juridisk præcedens, det vil sige retspraksis. Det er også muligt at ty til autoritetsargumentet eller appellere til fakta.

Endelig er der i al juridisk begrundelse et element i argumentationen, der ikke er korrekt teknisk (normer, tekniske argumenter, Deduktiv metode eller induktiv eller ressourcen ved formel logik), da der i al juridisk diskurs er en overbevisende komponent, der har til formål at overbevise nogen (en jury eller en dommer).