Simple Times Eksempel

Enkle tider er verbtid som er sammensatt av et enkelt ord: et verb konjugert i en bestemt tid, modus, antall og person.

De enkle tidene kan konjugeres i 3 moduser:

• Veiledende modus
• Subjunktiv modus
• Imperativ modus

I tillegg er de konjugert i noe av det følgende personer eller tall:

• Første person i entall (meg)
• Andre person entall (din)
• Tredjeperson singulær (han hun)
• Første person flertall (vi vi)
• Andre person flertall (deg, deg, deg)
• Tredje person flertall (de, de)

Disse tidene er forskjellige fra sammensatte tider. Disse er tvert imot strukturert fra to verbformer: verbet har (konjugert personlig, tid, antall og modus) og et verb i partisipp (uforanderlig verbform som slutter på -ado, -ido, -to, -so, -valg).

• Mer i: Sammensatte tider.

Hva er sammensatte tider?

På spansk er det 9 sammensatte tider: 5 sammensatte tider av den indikative stemningen, 3 av den konjunktive stemningen og en av den tvingende stemningen. Hver av disse tidene blir kort forklart nedenfor.

Enkle tider i veiledende modus

De enkle veiledende tidene uttrykker handlinger som for høyttaleren er et faktum eller en realitet. De enkle veiledende tidene er:

• Nåværende veiledende. Indikerer en handling som har funnet sted i øyeblikket, for eksempel: hvordan, jeg lytter, reflekterer, ønsker, har, vi forsikrer, feier, du er ...
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid. Indikerer en handling som skjedde i et siste øyeblikk, for eksempel: sammenfalt, vi utelatt, jeg deltok, jeg sa, du tok, du rullet, du snakket.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ. Indikerer en handling som vil finne sted på et tidspunkt i fremtiden. For eksempel: Jeg vil synge, de vil vise, du vil leve, vi vil være, de vil overbevise, jeg vil konsolidere, de vil eksemplifisere, vi vil oppfylle.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid. Indikerer en tidligere handling som skjer samtidig med en annen handling som igjen finner sted tidligere. Erverve oppsigelsen -aba, -ía. For eksempel: han sang, presenterte, spiste, ville, ville sove, ville ha, ville demonstrere.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende. Den uttrykker en hypotetisk handling eller en handling som ennå ikke er ferdig. Få slutten -elvemunning. For eksempel: Jeg ville forandre, du ville bite, de ville ha, jeg vil forsikre, de foretrekker.

Enkle tidspunkter i konjunktiv stemning

De konjunktive tidene innebærer en handling som ikke er et faktum, men noe som ikke kan bekreftes fullt ut. Vanligvis uttrykker de muligheter, ønsker, håp osv. De tre enkle tidene i konjunktivstemningen er:

• Nåværende konjunktiv.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv.

Enkle tider i tvingende modus

Den tvingende stemningen kan bare konjugeres for andre person entall eller flertall. Det er fire bøyninger:

• Avgjørende andre person entall for pronomenet din. For eksempel: (du) går, (du) setter, (du) tar ut, (du) studerer, (du) snakker.
• Avgjørende andre person entall for pronomenet du. Denne bøyningen er for formell bruk eller brukes i høflighetsformler. For eksempel: (du) vet, (du) navn, (du) vet, (du) vises, (du) studerer.
• Avgjørende Andre person flertall for pronomen du. For eksempel: (du) spiser, (du) deltar, (du) kommer tilbake, (du) motstår, (du) taper.
• Avgjørende andre person entall for pronomenet din. For eksempel: (du) har, (du) beveger deg, (du) illustrerer, (du) sorterer, (du) kle deg, (du) ruller.

15 Eksempler på verb i enkel tid

1. Verb spise

• Nåværende veiledende: som, spis, spis, spis, spis, spis, spis.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: spiste, spiste, spiste, spiste, spiste, spiste, spiste, spiste.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil spise, du vil spise, vi vil spise, de vil spise, du vil spise, de vil spise.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: spiste, spiste, spiste, spiste, spiste, spiste, spiste, spiste.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg vil spise, du vil spise, jeg vil spise, vi vil spise, du vil spise, du vil spise, du vil spise.
• Nåværende konjunktiv: Spis, spis, spis, spis, spis, spis.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: spise, spise, spise, la oss spise, spise, spise, spise.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: spiste eller spiste; spise eller spise; spiste eller spiste; spise eller spise; spiste eller spiste; vil du spise eller spise; spiste eller spiste.
• Avgjørende:spise, spise, spise, spise.

1. Verb å filme

• Nåværende veiledende: Jeg filmer, film, film, vi filmer, film, film, film.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg filmet, filmet, filmet, vi filmet
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg skal filme, filme, film, film, film, film, film.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Jeg filmet, filmet, filmet, vi filmet, filmet, filmet, filmet.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville filme, filme, film, film, film, film, film, film.
• Nåværende konjunktiv: film, filmer, film, la oss filme, film, film, film.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: film, film,film, vil vi filme, film, film, film.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: filmet eller filmet; kameraer eller filmer; filmet eller filmet; vi filmet eller filmet; filmet eller filmet; filmarais eller filmaseis; filmet eller filmet.
• Avgjørende:film, film, film, film.

1. Verb imøtekomme

• Nåværende veiledende: Jeg imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil innkvartere, du vil innkvartere, vil innkvartere, vi vil innkvartere, vil imøtekomme, vil imøtekomme, vil imøtekomme.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Det innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert, innkvartert.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Ville huse, ville huse, ville huse, ville huse, ville huse, ville huse, ville huse.
• Nåværende konjunktiv: Innkvartere, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme. Du vil imøtekomme, de vil imøtekomme.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil ta imot, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: imøtekomme eller imøtekomme; du tar imot eller imøtekommer; imøtekomme eller imøtekomme; imøtekomme eller imøtekomme; imøtekomme eller imøtekomme; du vil innkvartere eller innkvartere; imøtekomme eller imøtekomme.
• Avgjørende:imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme, imøtekomme.

1. Verb å motstå

• Nåværende veiledende: Jeg motstår, motstår, motstår, motstår, motstår, motstår, motstår.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg motsto, du motsto, du motsto, vi motsto, de motsto, du motsto, de motsto.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil motstå, du vil motstå, det vil motstå, vi vil motstå, de vil motstå, du vil motstå, de vil motstå.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Jeg motsto, du motsto, jeg motsto, vi motsto, de motsto, du motsto, de motsto.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville motstå, du ville motstå, jeg ville motstå, vi ville motstå, du ville motstå, de ville motstå.
• Nåværende konjunktiv: motstå, motstå, motstå, motstå, motstå, motstå, motstå.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: motstå, motstå, vi vil motstå, motstå, motstå, motstå.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: motstå eller motstå; motsto eller motsto; motstå eller motstå; motstå eller motstå; motstå eller motstå; motstå eller motstå; motstå eller motstå.
• Avgjørende: motstå, motstå, motstå, motstå.

1. Verb å selge

• Nåværende veiledende: selge, selge, selge, selge, selge, selge, selge.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg solgte, du solgte, du solgte, vi solgte, du solgte, du solgte, du solgte.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil selge, du vil selge, vil selge, vi vil selge, vi vil selge, du vil selge, de vil selge.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Jeg solgte, du solgte, jeg solgte, vi solgte, du solgte, du solgte, du solgte.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: selge, selge, selge, selge, selge, selge, selge.
• Nåværende konjunktiv: selge, selge, selge, selge, selge, selge, selge.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil selge, du vil selge, jeg vil selge, vi vil selge, de vil selge, du vil selge, de vil selge.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: selge eller selge; vil du selge eller selge; selge eller selge; selge eller selge; solgt eller solgt; du vil selge eller selge; solgt eller solgt.
• Avgjørende: Selg, selg, selg, selg.

1. Verb å roe seg

• Nåværende veiledende: rolig, rolig, rolig, rolig, rolig, rolig, rolig.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg roet meg, roet meg, roet meg, roet meg, roet meg, roet meg.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil roe meg, rolig, rolig, rolig, rolig, rolig, rolig.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Det roet, roet, roet, roet, roet, roet, roet.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville roe meg, roe meg ned, roe meg ned, roe meg ned, roe meg ned, roe meg ned.
• Nåværende konjunktiv: Ro deg ned, ro deg ned, ro deg ned, ro deg ned, ro deg ned, ro deg ned.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil roe meg ned, roe meg ned, roe meg ned, roe meg ned, roe meg ned, roe ned.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: ro deg ned eller ro deg ned; rolig eller rolig; ro deg ned eller ro deg ned; ro deg ned eller ro deg ned; ro eller berolige; ro deg ned eller ro deg ned; rolig eller rolig.
• Avgjørende: Ro deg ned, ro deg ned, ro deg ned.

1. Verb si

• Nåværende veiledende: Jeg sier, du sier, sier, vi sier, sier, sier, sier.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg sa, du sa, sa, vi sa, de sa, du sa, de sa.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil si, du vil si, vil si, vi vil si, de vil si, du vil si, de vil si.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: sa, sa, sa, sa, sa, sa, sa, sa.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg vil si, du vil si, jeg vil si, vi vil si, de vil si, du vil si, de vil si.
• Nåværende konjunktiv: Si, si, si, si, si, si, si.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil si, du vil si, vil si, vi vil si, de vil si, du vil si, de vil si.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: si eller si; si eller si; si eller si; si eller si; si eller si; si eller si; si eller si.
• Avgjørende: Si, si, si, si.

1. Verb å lyge

• Nåværende veiledende: Jeg lyver, lyver, lyver, vi lyver, lyver, lyver, lyver.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg løy, du løy, løy, vi løy, de løy, du løy, de løy.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil lyve, du vil lyve, du vil lyve, vi vil lyve, de vil lyve, du vil lyve, de vil lyve.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Ligg, løy, løy, løy, løy, løy, løy.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville lyve, lyve, lyve, vi ville lyve, de ville lyve, du ville lyve, de ville lyve.
• Nåværende konjunktiv: Løgn, løgn, løgn, løgn, løgn, løgn, løgn.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Løgn, lyve, lyve, vi vil lyve, lyve, lyve, lyve.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: løgn eller løgn; du lyver eller lyver; løgn eller løgn; om vi lyver eller lyver; løgn eller løgn; løgn eller løgn; lyve eller lyve.
• Avgjørende: lyve, lyve, lyve, lyve.

1. Verb flukt

• Nåværende veiledende: Jeg unnslipper, flykte, unnslippe, unnslippe, unnslippe, unnslippe, unnslippe.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg slapp, du slapp, du slapp, vi slapp, du slapp, du slapp, du slapp.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil flykte, du vil flykte, du vil flykte, vi vil flykte, de vil flykte, du vil flykte, de vil flykte.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: slapp, slapp, slapp, slapp, slapp, slapp, slapp.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville stikke av, stikke av, stikke av, stikke av, stikke av, stikke av, stikke av
• Nåværende konjunktiv: Unnslippe, unnslippe, unnslippe, unnslippe, unnslippe, unnslippe, unnslippe
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil flykte, du vil flykte, du vil flykte, vi vil flykte, du vil flykte, du vil flykte, du vil flykte.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: rømt eller rømt; du vil flykte eller unnslippe; rømt eller rømt; unnslippe eller unnslippe; unnslippe eller unnslippe; du vil flykte eller unnslippe; unnslippe eller unnslippe.
• Avgjørende:Røm, røm, røm, røm.

1. Verb forklare

• Nåværende veiledende: Jeg forklarer, forklarer, forklarer, forklarer, forklarer, forklarer, forklarer.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg forklarte, forklarte, forklarte, forklarte, forklarte, forklarte, forklarte.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil forklare, du vil forklare, det vil forklare, vi vil forklare, de vil forklare, du vil forklare, de vil forklare.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: forklart, forklart, forklart, forklart, forklart, forklart, forklart.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville forklare, forklare, forklare, forklare, forklare, forklare, forklare.
• Nåværende konjunktiv: Forklar, forklar, forklar, forklar, forklar, forklar, forklar.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil forklare, du vil forklare, det vil forklare, vi vil forklare, de vil forklare, du vil forklare, de vil forklare.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: forklare eller forklare; du vil forklare eller forklare; forklare eller forklare; forklare eller forklare; forklare eller forklare; forklare eller forklare; forklare eller forklare.
• Avgjørende: forklare, forklare, forklare, forklare.

1. Verb lese

• Nåværende veiledende: Jeg leser, de, leser, vi leser, de leser, du leser, de leser.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg leste, du leste, du leste, vi leste, du leste, du leste, du leste.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil lese, du vil lese, du vil lese, vi vil lese, du vil lese, du vil lese, du vil lese.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: lese, lese, lese, lese, lese, lese, lese.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg vil lese, lese, lese, lese, lese, lese, lese.
• Nåværende konjunktiv: lese, lese, lese, lese, lese, lese, lese.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil lese, du vil lese, jeg vil lese, vi vil lese, du vil lese, du vil lese, du vil lese.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: lese eller lese; du leser eller lovar; lese eller lese; lese eller lese; lese eller lese; du vil lese eller lese; lese eller lese.
• Avgjørende: lese, lese, lese, lese.

1. Verb underholde

• Nåværende veiledende: Jeg har det gøy, har det gøy, har det gøy, har det gøy, har det gøy, har det gøy, har det gøy.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: hadde det gøy, hadde det gøy, hadde det gøy, hadde det gøy, hadde det gøy, hadde det gøy, hadde det gøy.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil ha det gøy, vil ha det gøy, vil ha det gøy, vil ha det gøy, vil ha det gøy, vil ha det gøy, vil ha det gøy
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Amused, amused, amused, amused, amused, amused, amused.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Det ville ha det gøy, ville ha det gøy, ville ha det gøy, ville ha det gøy, ville ha det gøy, ville ha det gøy, ville ha det gøy.
• Nåværende konjunktiv: Ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Amuse, amuse, amuse, we will amuse, amuse, amuse, amuse.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: underholdt eller underholdt; underholdt eller underholdt; underholdt eller underholdt; underholdt eller underholdt; underholdt eller underholdt; du underholdt eller underholdt; underholdt eller underholdt.
• Avgjørende: ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy, ha det gøy.

1. Verb spise frokost

• Nåværende veiledende: Spise frokost, spise frokost, spise frokost, la oss spise frokost, spise frokost, spise frokost, spise frokost.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg spiste frokost, spiste frokost, spiste frokost, spiste frokost, spiste frokost, spiste frokost, spiste frokost.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg skal spise frokost, spise frokost, spise frokost, spise frokost, spise frokost, spise frokost, spise frokost.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Jeg spiste frokost, du spiste frokost, spiste frokost, vi spiste frokost, de spiste frokost, du spiste frokost, de spiste frokost.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville hatt frokost, du ville hatt frokost, jeg ville hatt frokost, vi ville hatt frokost, de ville ha frokost, du ville ha frokost, de ville ha frokost.
• Nåværende konjunktiv: Spise frokost, spise frokost, spise frokost, la oss spise frokost, spise frokost, spise frokost, spise frokost.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil spise frokost, jeg vil spise frokost, jeg vil spise frokost, vi vil spise frokost, jeg vil spise frokost, jeg vil spise frokost, jeg vil spise frokost.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: spise frokost eller frokost; du vil spise frokost eller frokost; spise frokost eller frokost; vi ville ha frokost eller frokost; spise frokost eller frokost; du vil spise frokost eller frokost; spise frokost eller frokost.
• Avgjørende: Spis frokost, spiser frokost, spiser frokost, spiser frokost.

1. Verb betrakte

• Nåværende veiledende: Jeg tenker, tenker, tenker, tenker, tenker, tenker, tenker.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg tenkte, du tenkte, tenkte, vi tenkte, tenkte, du tenkte, tenkte.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil tenke på, du vil tenke på, det vil tenke på, vi vil tenke på, de vil tenke på, du vil tenke på, de vil tenke på.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: Jeg tenkte, tenkte, tenkte, vi tenkte, tenkte, tenkte, tenkte.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg ville tenke på, du ville tenke på, jeg ville tenke på, vi ville tenke på, de ville tenke på, du ville tenke på, de ville tenke på.
• Nåværende konjunktiv: kontemplate, contemplate, contemplate, contemplate, contemplate, contemplate, contemplate.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: Jeg vil tenke på, tenke på, tenke på, vi vil tenke på, tenke på, tenke på, tenke på.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: tenke på eller tenke på; du vil tenke på eller tenke på; tenke på eller tenke på; vi tenker eller tenker; tenke på eller tenke på; tenke på eller tenke på; tenke på eller tenke på.
• Avgjørende: kontemplate, contemplate, contemplate, contemplate.

1. Verb etterligne

• Nåværende veiledende: Jeg etterligner, etterligner, etterligner, vi etterligner, etterligner, etterligner, etterligner.
• Enkel fortid perfekt eller veiledende fortid: Jeg emulerte, emulerte, emulerte, vi emulerte, emulerte, emulerte, emulerte.
• Enkel fremtid eller fremtidig indikativ: Jeg vil etterligne, etterligne, etterligne, etterligne, etterligne, etterligne, etterligne.
• Ufullkommen fortid eller veiledende fortid: emulert, emulert, emulert, emulert, emulert, emulert.
• Enkel eller postpreteritt betinget av veiledende: Jeg vil etterligne, etterligne, etterligne, etterligne, etterligne, etterligne, etterligne.
• Nåværende konjunktiv: emulere, emulere, emulere, emulere, emulere, emulere, emulere.
• Fremtidig enkel eller fremtidig konjunktiv: emulere, emulere, emulere, emulere, emulere, emulere, emulere.
• Preterite ufullkommen eller tidligere konjunktiv: etterligne eller etterligne; du vil etterligne eller etterligne; etterligne eller etterligne; etterligne eller etterligne; etterligne eller etterligne; etterligne eller etterligne; etterligne eller etterligne.
• Avgjørende: Etterligne, etterligne, etterligne, etterligne.

Det kan interessere deg:

Verbal spent