Koncept i definition ABC

I Athen i århundrede V a. C blev den første organisationsform oprettet politik hvor folket deltager i byens beslutningstagning. Gennem et forsamlingssystem foreslog athenerne love og følgelig var den populære vilje den, der bestemte politikken. Denne model fik navnet demokrati, et ord dannet af to udtryk: "démos" betyder "folk" og "cratos" betyder "regering eller magt".

For at filosofisk retfærdiggøre ideen om demokrati var det nødvendigt at overveje to ideer eller principper: isonomi og isegori.

Analyse af ideen om isonomi i sammenhæng med athensk demokrati

Præfikset "iso" betyder "lige" og roden "nomos" betyder "lov eller Herske”. På denne måde blev det i forbindelse med athensk demokrati forstået, at alle borgere var lige for loven. Med dette princip modsatte de sig de tidligere aristokratiske og monarkiske systemer, hvor nogle få havde juridiske privilegier, mens et flertal ikke gjorde det.

I athensk demokrati ledelse politisk var ikke længere et spørgsmål om

arv eller slægt, da det, der var vigtigt, var den individuelle evne til at overbevise andre om forsamlinger. For at dette var muligt, var det nødvendigt at have to nye ideer: vi er alle lige for loven (isonomi), og vi har alle ret at stemme (isegoría).

For athenerne var demokrati kun fornuftigt, hvis isonomiens princip blev respekteret, det vil sige alle borgeres juridiske lighed

På dette tidspunkt skal det bemærkes, at ikke alle athenere blev betragtet som borgere, da kvinder, slaver og udlændinge var uden for denne kategori.

Det faktum, at alle borgere var lige i deres rettigheder, var ikke et spørgsmål accepteret af alle. Filosofen Platon var imod demokrati og derfor isonomi, da han forstod, at kun intellektuelle eliter (filosoffer) var kvalificerede til at udøve magt.

Aristoteles kritiserede også idealerne forbundet med demokrati i betragtning af at de fremmede demagogi og korruption.

Princippet om isonomi kan forblive på papir

Det er rigtigt, at lighed af alt før loven er en anerkendt ret i nutidens samfund. Der er dog rigelige eksempler, hvor et formelt demokrati ender med at indføre et politisk system, hvor ligestilling simpelthen er en hensigtserklæring eller direkte en fiktion (klientelisme og nepotisme er to tendenser, der er direkte imod princippet om lighed).

Af denne grund foreslår nogle politikere og filosoffer at overvinde idealet om formel lighed mellem demokrati gennem en mere deltagende politisk model, hvor det at være lig holder op med at være noget formelt og bliver noget ægte. I denne forstand foreslås to visioner, der søger at forny implikationen af borgerskab i det offentlige liv: deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati.

Fotolia-fotos: Kulichok / Oleksandr Moroz

Emner i isonomi