25 Eksempler på direkte og indirekte tale

Direkte og indirekte tale

Det direkte tale er den, der introducerer et ordret citat ved hjælp af anførselstegn ("Jeg har vin til middag," meddelte Andrea.). Det indirekte tale er den, der fortolker og forklarer, hvad en anden sagde, og omformulerer det (Andrea meddelte, at hun ville bringe vin til middag. hans mor advarede om, at han ville komme for sent).

De direkte og indirekte taler er måder at antyde eller introducere andre taler i ens egen.

Hvordan konstrueres direkte tale?

Direkte tale bruges i litteraturen til at introducere dialoger Af tegnene. Er brugt anførselstegn eller dialogskripter for at gøre forskellen mellem hvad en dialog er og fortællerens stemme.

I prøver eller akademiske tekster, direkte tale bruges til at introducere ordret citater, som er indarbejdet i teksten i anførselstegn og derefter citeret i referencerne.

I begge tilfælde bruges ordene til at sige. Nogle er: sige, råbe, afklare, udtrykke, støtte, tilføje, tilføje, udtale, forklare, udvikle, sammenligne, spørge, konsultere, tvivle, forsvare, advare, annoncere.

Hvordan konstrueres indirekte diskurs?

1. Links bruges

1. Temporalitet er tilpasset

Generelt bruges indirekte tale til at fortælle, hvad nogen sagde tidligere. Derfor skal de tilpasse sig:

(!)Der er tilfælde, hvor indirekte tale bruges på samme tid, som højttaleren udtaler sætningen. I så fald tilpasses timingen ikke. For eksempel: “Nu Jeg keder mig, ”siger Martín. Martin siger det nu keder sig.

1. Rumlighed er tilpasset

Bortset fra i tilfælde, hvor afsenderen forbliver på samme sted, som afsenderen af ​​den tale, der henvises til, skal den rumlige deiktik også tilpasse sig:

Direkte og indirekte tale sætninger

• Direkte tale. Juan: "Fortæl mig, hvor festen er."
• Indirekte tale. Juan bad mig fortælle ham, hvor festen var.

• Direkte tale. Juliana: "Jeg går på engelskundervisning tre dage om ugen."
• Indirekte tale. Juliana præciserede, at hun gik på engelskundervisning tre dage om ugen.

• Direkte tale. "I morgen går jeg i biograf med min bedstemor," sagde Mariana.
• Indirekte tale. Mariana kommenterede, at hun den næste dag ville gå i biografi med sin bedstemor.

• Direkte tale. ”Har børnene været i parken?” Spurgte moderen.
• Indirekte tale. Moderen spekulerede på, om børnene var blevet i parken.

• Direkte tale. "Jeg elskede 100 års ensomhed”Sagde eleven.
• Indirekte tale. Studerende sagde, at hun elskede det 100 års ensomhed.

• Direkte tale. Den ældste søn sagde: "Jeg har tilberedt nogle vegetariske sandwich til i morgen."
• Indirekte tale. Den ældste søn sagde, at han havde tilberedt nogle sandwich til den næste dag.

• Direkte tale. ”Jeg håber, at tandlægen kan se mig på dette tidspunkt,” sagde den unge kvinde.
• Indirekte tale. Den unge kvinde sagde, at hun håbede, at tandlægen kunne se hende på det tidspunkt.

• Direkte tale. ”Forhåbentlig har læreren rettet eksamen,” sagde Román.
• Indirekte tale. Román kommenterede, at jeg ville ønske, at læreren havde rettet eksamenene.

• Direkte tale. "I går gik jeg til middag med mine bedsteforældre," sagde Martina.
• Indirekte tale. Martina sagde, at hun dagen før havde spist middag med sine bedsteforældre.

• Direkte tale. "I dag har jeg mange forpligtelser," præciserede chefen.
• Indirekte tale. Chefen præciserede, at han havde mange forpligtelser den dag.

• Direkte tale. Læreren mindede om: "I morgen vil vi se dokumentarfilmen om Anden Verdenskrig."
• Indirekte tale. Læreren mindede om, at de næste dag ville se dokumentarfilmen om 2. verdenskrig.

• Direkte tale. ”Dette er min fætter Juanito,” sagde Antonio.
• Indirekte tale. Antonio sagde, at det var hans fætter Juanito.

• Direkte tale. "Her blev vi gift med din mor," sagde hans far til ham.
• Indirekte tale. Hans far fortalte ham, at der havde han giftet sig med sin mor.

• Direkte tale. ”Hvem talte til mig?” Spurgte læreren.
• Indirekte tale. Læreren spurgte, hvem der havde talt med hende.

• Direkte tale. ”Hvad gik gennem dit hoved?” Spurgte den unge kvinde sin far.
• Indirekte tale. Den unge kvinde spurgte sin far, hvad der var gået i hans sind.

• Direkte tale. ”Hvor er dit hus?” Spurgte politimanden pigen.
• Indirekte tale. Politimanden spurgte pigen, hvor hendes hus var.

• Direkte tale. ”Ringede du til mig i morges?” Spurgte den fascinerede unge mand.
• Indirekte tale. Den fascinerede unge mand spurgte hende, om hun havde ringet til ham den morgen.

• Direkte tale. ”Hvordan har du det?” Spurgte lægen.
• Indirekte tale. Lægen spurgte ham, hvordan han havde det.

• Direkte tale. ”Hvilken dag begynder retssagen?” Spurgte anklageren.
• Indirekte tale. Anklageren spurgte, hvilken dag retssagen begyndte.

• Direkte tale. ”Jeg har studeret italiensk siden jeg var barn,” forklarede pigen.
• Indirekte tale. Pigen forklarede, at hun havde studeret italiensk siden hun var barn.

• Direkte tale. "Jeg kunne ikke lide denne film," sagde den unge mand.
• Indirekte tale. Den unge mand sagde, at han ikke havde set den film.

• Direkte tale. "Jeg har allerede studeret nok," sagde Esteban til sin far.
• Indirekte tale. Esteban fortalte sin far, at han allerede dagen før havde studeret nok.

• Direkte tale. ”Jeg håber pigerne vil komme hen til te i eftermiddags,” sagde pigen.
• Indirekte tale. Pigen sagde, at hun ønskede, at pigerne gerne ville tage på te den eftermiddag.

• Direkte tale. ”Jeg håber, at lægen har resultaterne af undersøgelsen,” sagde patienten.
• Indirekte tale. Patienten sagde, at han håbede, at lægen ville have resultaterne af undersøgelsen.

• Direkte tale. ”I går gik jeg til frisøren,” sagde damen.
• Indirekte tale. Damen sagde, at hun dagen før var gået til frisøren.

Hvordan tilpasses verbetid?

Når der henvises til en tidligere tale, gennemgår det underordnede verb følgende ændringer:

1. Imperativt → forbi ufuldkommen konjunktiv. For eksempel: "Give mig noget at drikke, ”sagde han. Han sagde, at han give Noget at drikke.
2. Nuværende vejledende → tidligere ufuldkomne vejledende. For eksempel: “Praktisk fodbold to gange om ugen ”, sagde han. Fortalte det praktiseres fodbold to gange om ugen.
3. Fremtidig ufuldkommen vejledende → enkel betinget. For eksempel: "I dag jeg vil spise fisk ”, fortalte han os. Han fortalte os den dag ville spise.
4. Fremtidig perfekt vejledende → sammensat betinget. For eksempel: "Jeg ved vil være faldet i søvn", Jeg overvejer. Overvejet det ville være faldet i søvn.
5. Tidligere ubestemt → fortid perfekt vejledende. For eksempel: "jeg smag chokoladekagen ”, forsikrede han. Han forsikrede det havde ønsket Chokoladekagen.
6. Past perfect indicative → past perfect indicative. For eksempel: "Jeg har rejst mod syd for forretning ”, fortalte han os. Han fortalte os det havde rejst syd på forretningsrejse.
7. Nuværende konjunktiv → ufuldkommen konjunktiv. For eksempel: "Jeg ønsker børnene ønsker at gå til parken, ”sagde han. Han sagde, at jeg ønsker børnene de vil gerne gå til parken.
8. Past perfect subjunctive → past perfect subjunctive. For eksempel: "Jeg håber, at mine forældre vil hav det sjovt til festen, ”fortalte han mig. Han fortalte mig, at han håbede, at hans forældre ville de ville have det sjovt til festen.

De verb, der ikke ændres, når de sendes til indirekte tale, er:

• Tidligere ufuldkomne vejledende. For eksempel: “Sang bedre da jeg var pige ”, fortalte hun mig. Han fortalte mig det sang bedre da jeg var pige.
• Ufuldkommen konjunktiv. For eksempel: ”Jeg vil gerne have det vil hjælpe mere ”, tilstod han. Han tilstod, at han gerne ville have vil hjælpe mere.
• Tidligere perfekt vejledende. For eksempel: “Har været min lærer, ”sagde Carmen. Carmen sagde det har været hans lærer.
• Tidligere perfekt konjunktiv. For eksempel: "Det ville du have troet før, ”konkluderede hans far. Hans far konkluderede det Jeg ville have troet Før.
• Enkel betinget. For eksempel: “Ville leve i bjergene, hvis jeg kunne ”, tilstod han. Indrømmede det ville leve på bjerget, hvis jeg kunne.
• Perfekt conditiontal. For eksempel: ”Jeg ville have forstået det bedre, hvis du forklarede det for mig,” klagede han. Han klagede over, at han ville have forstået det bedre, hvis han forklarede det for ham.