50 eksempler på sproglige varianter i Colombia

Sproglige varianter i Colombia

En sproglig variation eller modalitet er en specifik form, der får en tunge naturligt eller sprog, hvilket afhænger af den geografiske, sociale og aldersmæssige kontekst for de talere, der bruger det. Det dialekter er de regionale varianter eller modaliteter, som et sprog præsenteres på.

Det sproglige varianter i Colombia Der er mere end tres, mellem indfødte og kreolske sprog, der tales i lokale og regionale omgivelser. Deres specifikke antal er under diskussion, da visse forfattere betragter som forskellige sprog, hvad andre kalder dialekter af samme sprog. De bedste skøn tæller seksogtres indfødte sprog, isoleret eller grupperet i mere end tyve familier, hvortil spansk er tilføjet som hovedsproget.

Ifølge sproglig lovgivning er spansk eller castiliansk det officielle sprog i Colombia, og de etniske gruppers sprog og dialekter er også officielle på deres territorier.

Sprog i Colombia

Indfødte eller oprindelige sprog i Colombia

De vigtigste familier af indfødte sprog i Colombia er:

Barbacoanske sprog tales også langs grænsen til Ecuador, caribiske sprog i nord, ñe'engatú det yderste sydøst.

Spansk sprog i Colombia

De vigtigste kendetegn ved colombiansk spansk er:

colombianske dialekter

Tolv dialekter af det spanske sprog tales i landet:

• Kystdialekt. Det har træk, der ligner det spanske i Andalusien eller De Kanariske Øer, og er mere eller mindre udbredt i de lavere områder af Amerika. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Slutkonsonanter svækkes: prækonsonant -s bliver aspireret [h]. For eksempel: kyst> kóhta.
  • Fænomenet med knopskydning af konsonanter opstår. For eksempel: Cartagena> Cattagena, sandhed> veddá.
  • Pronomenet tú er meget brugt, undtagen i formelt sprog.
  • Det voseo ærbødig er kombineret med tuteo.
  • Undervarianter: Barranquillero, Sabanero, Samario, Valduparense, Guajiro, Cartagena.

• Paisa dialekt. Det tales i næsten hele Antioquias område og det typiske kaffedyrkningsområde: Risaralda, Quindío, Caldas, det nordvestlige Tolima og øst og nord for Valle del Cauca. Dens base er det castilianske i det nordlige Spanien. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Dens konkave S (apicoalveolær [s̺]) skiller sig ud.
  • R'et er normalt skarpt og stærkt.
  • River Plate-type voseo anvendes. For eksempel: du er, du vil, du taler.

• Bogota eller Rolo dialekt. Det tales i Bogotá, i det indre af Colombia og nogle nabokommuner som Soacha, La Calera og Mosquera. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Det er fuldt artikuleret fra det postvokaliske S uden tendens til aspiration eller elision.
  • Den endelige alveolære N er typisk, hverken forvirring eller udveksling af L og R.
  • Den sidste stavelse i det sidste ord i sætningen udtales med en højere tonehøjde.
  • Hos voksne talere skelnes det laterale palatale fonem LL og semikonsonanten Y, selvom Yeísmo har spredt sig.
  • Det er brugt du i stedet for din mellem familie og venner.

• Cundiboyacense dialekt. Det tales i afdelingerne Cundinamarca og Boyacá, det ligner meget med hensyn til variationen i Bogotá. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Det prævokaliske S udtales med en blød tone. For eksempel: os> nohotros.
  • Der bruges pronominer du og sumercé, som stammer fra "din barmhjertighed".
  • Pronomenet tú bruges ved siden af ​​behandlingen af ​​dig og sumercé i henhold til forskellige situationer.
  • Mænd har en tendens til at tale om dig med andre mænd på deres alder og sociale situation, mens de vejleder kvinder i samme stilling. Men de bruger dig med kvinder til at skabe en effekt af tillid eller intimitet. På den anden side, for kvinder, bruges tuteo til at vise selvtillid og dig til at bevare afstanden.

• Vallecaucano eller Valluno dialekt. Det er karakteristisk for den sydvestlige region, som omfatter departementet Valle del Cauca. Det er også kendt som en Bougainvillea eller Palmireño accent. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Det nasale bilabiale led M af det endelige N er givet. For eksempel: tog> trem.
  • Det endelige og prækonsonante S bibeholdes normalt, men i den prævokaliske position er den pharyngeale H-erkendelse almindelig, især i krydsene. For eksempel: behov> [nehesitár].
  • Er brugt fyldstoffer som "se" og "se, se" (bruges sædvanligvis før en sætning), "høre" og "høre" (frekventeres efter en sætning).
  • Det voseo betegner nærhed til samtalepartneren, henviser "dig" til formelt sprog.
  • Det Til stedevejledende for regelmæssige verber med -ás, -és eller ís. For eksempel: du taler, du spiser, du lever. I den uregelmæssige verber, slutningen er den samme, men verberne gennemgår ikke den typiske vokalændring. For eksempel: du husker, du har, du sover. Det samme sker i nuværende konjunktiv.

• Pastuso dialekt. Det er typisk for den sydvestlige region af landet (afdelingerne Nariño og Putumayo i dets Andesområder). Dens vigtigste egenskaber er:
  • Den laterale palatale LL skelnes med semikonsonanten Y (yeísmo er fraværende).
  • Slutningen -ado er strengt bevaret og undgår eliminering af D.
  • Voseo er almindelig hos unge og taler uformelt, selvom det ofte er blandet med tuteo. For eksempel: du har.
  • Brugen af ​​dig fastholdes i både uddannet og uformel tale samt det indre af landet.
  • Tuteoen er sekundær og lidt brugt.

• Santander dialekt. Det tales i afdelingerne Santander og Norte de Santander, i den østlige del af landet. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Der bruges en stærk og hurtig intonation.
  • Der er adskillige rester af det laterale palatale fonem LL, der lyder anderledes end Y.
  • Brugen af jer der er næsten generel, den din det bruges i små områder.
  • Voseo har en stærk tilstedeværelse i visse kommuner i Catatumbo.

• Tolima eller Opita dialekt. Det tales i afdelingerne Huila og Tolima. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Yeísmo bruges.
  • De er skabt af diftonger fra hiatuses EA og EO. For eksempel: fight> fight, worse> pior.

• Llanero dialekt. Det tales i afdelingerne i de østlige colombiansk-venezuelanske sletter, det har en bemærkelsesværdig indfødt indflydelse. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Generelt er S i flertal slettet eller svækket. For eksempel: loj hund.
  • Yeísmo bruges.
  • R er artikuleret indtil dets neutralisering eller dets forsvinden i infinitiv. For eksempel: mælk.
  • S-leddet bruges (implosiv), aspiration (maíh
  • Det prævokaliske S aspireres. For eksempel: ji jeñol
  • Lyden af ​​den gamle H.
  • Konjunktivets datid er dannet med verbet "at være". For eksempel: "Hvis det ikke var (ville det have) været for Guadalupe Salcedo ...".

• Amazonas dialekt. Det tales i de afdelinger, der findes i landets sydøstlige jungle, Caquetá, Vaupés, Amazonas, Guaviare, Guainía. Dens vigtigste egenskaber er:
  • J (aspireret indendørs, [h]) ændres til / ɸ / (altid bilabial). For eksempel: De kolde af Sän Fan.
  • Nogle vokaler er udeladt. For eksempel: Torsdag
  • Den allofoniske brug af vokalforlængelse er givet.
  • Der er okklusivisering af mellemprodukterne B, D og G i tonal opstigning med aspiration og forlængelse af vokalen.
  • Fonemerne P, T og K bruges med en aspiration i begyndelsen af ​​ordet.
  • Y-ets lidelse bruges.

• Chocoano eller ækvatorial dialekt. Den strækker sig uden for afdelingen langs næsten hele stillehavskysten, den har en bemærkelsesværdig afrikansk indflydelse. De vigtigste bycentre er Quibdó, Buenaventura, Tumaco, Guapi og Timbiquí. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Det endelige S reduceres. For eksempel: disse herrer> ehto sir.
  • Det endelige N er velariseret. For eksempel: sang> cansiong.
  • D-leddet bruges som R i den intervokaliske position. For eksempel: alle> tyr.
  • Der er en forvirring af L og R prekonsonant eller endelig. For eksempel: sjæl og våben de lyder ens.
  • Voseo og tuteo bruges.

• Ø-dialekt. Det tales på øerne San Andrés, Providencia og Santa Catalina i det colombianske Caribien. Dens vigtigste egenskaber er:
  • Den kombinerer elementer af caribisk spansk med sanandresisk kreolsk, som tilføjer et angelsaksisk præg til accenten.

Eksempler på spanske ord fra Colombia

1. Partner eller parce: ven.
2. Berraco: vred, ivrig, person, der kommer ud foran.
3. Chimba: god, pæn, smuk.
4. Skede: ting, situation.
5. Give en gave: give.
6. Abe, sød: blond person.
7. Svale: intens forelskelse følt overfor en anden person.
8. Bar, pelada: dreng, pige eller ung person.
9. Kamel: job.
10. Guaro: brændevin.
11. Pola: bygøl.
12. Rød: mørk kaffe.
13. Mekkato: let mad, såsom småkager, slik eller stegt mad.
14. Blinker: lidelse.
15. Løs: doven person, eller ude af stand.
16. Edge: sult.
17. Ko: samle mellem flere personer for at købe noget.
18. Sweater: frakke lavet af syntetisk materiale eller bomuld.
19. Quiubo: hvad skete, altid brugt som en hilsen.
20. Visage: prale
21. Lappe: Gruppe af venner.
22. Cucho: gammel person.
23. Mutt: hund.
24. Grav: politi (nedsættende)
25. Ñarria: dårligt talt person, dårligt klædt og forbundet med områder med høj kriminalitet.
26. Vild mand: gadelignende person.
27. Jartar: spis, drik eller indtag.
28. Chuspa: plastikpose.
29. Bochinche: improviseret, støjende og uordnet indsamling af mennesker.
30. Boroló / bololó / bororó: problem eller rygte ikke afklaret.

Følg med: