Definition af athensk demokrati

Dagens demokratiske systemer har et historisk præcedens: demokrati Athenian forfremmet af Perikles i det 5. århundrede f.Kr. C.

De vigtigste egenskaber ved den athenske model

Alle borgere deltog i montage (ekklesia). Beslutninger relateret til samfundsanliggender blev taget kollektivt. Dette indebærer, at deres model ikke var repræsentativ, men at der blev praktiseret et direkte demokrati.

Tages op til overvejelse borger fra Athen var det nødvendigt at opfylde nogle krav: at forældrene var athenske og er nået til myndighedsalderen i en alder af 18 år, men da det var obligatorisk at udføre militærtjeneste i to år, begyndte de at deltage i forsamlingen på 20). Udlændinge eller Metecos havde ikke ret at stemme, medmindre de fik status af borgere af en dekret særlig.

Borgerne modtog en kompensation økonomisk for at deltage i den populære forsamling. I løbet af året mødtes de ret ofte (anslået fyrre gange).

De drøftede forslag blev rejst af en gruppe borgere (Udvalg på 50), som blev integreret i en større gruppe (Udvalg på 500).

De borgere, der var integreret i disse udvalg, var statens offentlige embedsmænd

Medlemmerne af 50-komiteen tjente i to måneder, og medlemmerne af komitéen på 500 tjente i et år. For at være en del af disse organer blev to metoder brugt: lotteri og rotation.

Grundlaget for det athenske demokrati havde en grundlæggende akse: diskussion og drøftelse af borgere i forsamlingen. Som en generel retningslinje blev beslutninger truffet ved konsensus.

På nuværende tidspunkt er modellen for direkte demokrati, der praktiseres i Schweiz, den model, der mest ligner athensk demokrati.

Filosoffer som Platon og Aristoteles var kritiske over for det athenske demokratiske system

Som i ethvert samfund havde athenerne forskellige meninger om demokrati. Platon værdsatte negativt regering af folket, da han forstod, at byens herskere skulle være filosoffer, da de var de mest begavede og kvalificerede mennesker til at føre polisens kurs.

For Aristoteles havde demokrati som en regeringsform en svaghed: demagoger kunne med relativ lethed manipulere de meninger, der blev forsvaret i forsamlingen.

Under alle omstændigheder mente flertallet af athenere, at individuel lykke ikke kunne adskilles fra samfundets velfærd.

Billeder: Fotolia - Mannaggia / Askib

Spørgsmål i athensk demokrati