Koncept i definition ABC

De turbulente år før og efter etablering i staten Israel så de mange ting. En af dem, og selv om det virker paradigmatisk, etableringen af organisationer højreorienterede jøder, i nogle tilfælde voldelige, hvis intellektuelle arvinger stadig konditionerer livet politik Israelsk. Dette er historien om en af ​​dem.

Irgún var en terrororganisation, der blev grundlagt i 1931, og som indtil 1948 forsvarede de zionistiske idealer gennem væbnet kamp og angreb både arabere og britiske folk.

Det var en splittelse fra Haganah, den hemmelige hær grundlagt i 1920'erne i Palæstina for at forsvare jøderne fra angreb, der primært led af araberne, men som også angreb briterne, da de betragtede det nødvendig.

Årsagen til grundlæggelsen af ​​Irgún var at gå et skridt videre, hvor Haganah ankom og reagere på arabiske handlinger med lige eller overlegen brug af kraft. De grundlæggende medlemmer var en del af Haganah, og de var skuffede over ledelsen af ​​denne organisation, da de betragtede, at den gav et meget lunkent svar på de arabiske aggressioner.

Det fusionerede med en anden organisation (Beitar), der også kom ud af Haganah et par år tidligere.

Irgún betyder HaRrgun HaTzva'i HaLe'umi BeEretz Yisra'el, "National Military Organization in the Land of Israel", og søgte at være en fuldstændig militær organisation, i modsætning til Haganah, som var mere korrekt milits.

Som sådan havde Irgún en militær type kommandostruktur og gennemførte handlinger, der blev kategoriseret som militære missioner.

Andre grupper af Haganá forlod også denne organisation, uhæmmet over sin politik, for at ende med at gå til militæret i Irgún. Takket være dette kunne den nye organisation sprede sig over hele landet.

På trods af at de ikke var enige med Haganahen, vidste begge organisationer, hvordan de kunne overvinde deres forskelle og samarbejde i forskellige aspekter, idet de forstod, at de kæmpede for den samme ende.

Men under det store arabiske oprør i 1936 tog Irgún igen et skridt foran Haganah, den sidstnævnte mere indeholdt i brugen af vold at reagere på arabiske angreb.

I 1937 og over for den umiddelbare mulighed for, at det britiske mandat besluttede at opdele Palæstina i to og skabe en jødisk stat i en af ​​delene, blev Irgun internt stresset.

Dette skyldtes det faktum, at en strøm inden for organisationen foreslog selvindeslutning i stødende handlinger for ikke at gå ind i konflikter. med briterne (og dermed have en fordel ved forhandlingsbordet, når tiden kommer, kunne vi sige "af sympati"), mens den anden strøm ikke havde tillid til britiske intentioner og støttede en åben væbnet kamp mod araberne for at vinde deres eget land.

Dette førte til en intern folkeafstemning og i april 37 til en splittelse, hvorefter de fleste af dem, der havde forladt Haganah, vendte tilbage til hende, resten (hovedsagelig dem, der havde været Beitar-aktivister) fortsatte som Irgún med flere nationalistiske postulater og mere end ret.

Efter det store arabiske oprør og sammenfaldende med nazistenes forfølgelse samarbejdede Irgún også om afviklingen af ​​jødiske indvandrere i Palæstina, uanset kvoterne tildelt af Britisk.

Irgún bragte også voldsniveauet til et "øje for øje", dvs. hver arabisk handling blev besvaret med en anden af ​​samme eller større størrelse som hævn. Disse handlinger blev mange gange ikke godkendt af organisationens ledelse, hvis de ikke blev udført af lokale ledere.

Irgun-ledelsen håbede ved at begrænse sine handlinger at kunne skabe en jødisk hær, der ikke var i hemmelig, men officiel og i fuldt syn på verden, til at udføre de opgaver, som enhver hær har tildelt.

Men mellem '37 og '39 eskalerede volden, og britisk politik blev hærdet, hvilket førte til, at Irgún deltog i væbnede handlinger meget oftere.

Offentliggørelsen af ​​hvidbogen i 1939 vækkede både arabere og jøder og fik volden til at eskalere endnu længere. Dette førte Irgun til aktivt at angribe de britiske besættelsesstyrker.

Udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 forårsagede en vending begivenheder: Irgun annoncerede, at de stoppede med at angribe briterne for ikke at hindre krigsindsats.

Fjenden var nazistregimet, og jøderne vidste det, skønt de stadig ikke kunne forestille sig den kollektive ulykke, der som folk kom over dem. Imidlertid var ikke alle ledere og militante enige i beslutningen om at stoppe med at bekæmpe briterne. Disse spunnede af ved at skabe Lehi-organisationen (akronym for Lohamei Herut Israel, Kæmpere for Israels Frihed).

Under krigen blev medlemmer af Irgún tilmeldt den britiske hærs jødiske brigade, ud over at organisationen yder støtte fra intelligens til allierede i forskellige lande.

Også inden for kontinent Den Europæiske Union blev væbnede aktioner mod nazisterne opmuntret, som f.eks deltagelse del Beitar i det heroiske Warszawa-ghettooprør.

I 1943 overtog han kommandoen over Irgún Menáchem Beguín, en polsk soldat, der ankom til Palæstina i 41, og for hvem fremtiden blev Israels premierminister (i perioden 1977-1983.

Beguin genoptog kampen mod briterne i 1944, da afslutningen på nazistregimet allerede var tydelig, og behovet for en stat og en række organisationer til at formidle den jødiske emigration, der ville komme fra Europa.

Organisationen var imidlertid meget berørt, da briterne havde gjort deres egne ting og udnyttet våbenhvilen og samarbejdet for at udføre arbejde efterretningstjeneste med det formål at underminere organisationer, der satsede på vold, og endda havde arresteret ledere og militante.

Den 44 november førte mordet på Lord Moyne, den britiske viceminister for kolonierne, til Det jødiske agentur og andre moderate organisationer organiserede en udrensning mod medlemmer af Irgún, den velkendte Hvad saison (for jagtsæsonen på fransk).

Udrensningen bestod også af opsigelser fra medlemmerne af Irgún til briterne, medlemmer, der blev fanget og fængslet.

Beguin valgte ikke at reagere på disse handlinger i en indeslutningspolitik, der forhindrede udbruddet af en sand borgerkrig mellem de jødiske styrker. Samarbejdet med Haganah blev genoptaget en gang efter anden verdenskrig i Europa.

Den 22. juli 1946 gennemførte Irgún sin mest berygtede terrorhandling: sprængningen af ​​King David Hotel i Jerusalem.

Dette sted blev brugt af briterne som hovedkvarter for de britiske mandatmyndigheder i Palæstina. En kraftig eksplosion rystede bygningen omkring middagstid og dræbte 91 britiske, arabiske og jødiske folk.

Irgún underrettede tidligere de britiske myndigheder, som ignorerede advarslen og forårsagede den høje dødelighed.

Operationen var hævn for RAID at de britiske styrker havde udført mod hovedkvarteret for det jødiske agentur, beslaglæggelsen af følsom dokumentation og den massive arrestation af udførte aktivister (ca. 2500 mennesker faldt ind i nævnte raid).

Angrebet markerede et før og efter for briterne, der fra dette øjeblik ville beslutte at evakuere protektoratet.

Oprettelsen af ​​staten Israel betød afslutningen på Irgún, men også Haganah, begge integreret i den nye Tsahal. Men tidligere var begge organisationer på randen af ​​at kaste den spirende stat ind i borgerkrig.

Det skete med Altalena-hændelsen, et skib fyldt med våben, der var chartret af Haganah, og som havde aftalt at dele med Irgún. Den broderlige sammenstød om våben krævede 19 israelske liv.

Tiden var imidlertid kommet til at stille samfundsinteresser foran partisaner og Irgún såvel som Palmach, Haganah og de andre organisationer i forsvar for det jødiske folk i Palæstina, vidste de, hvordan man gjorde det for at samarbejde som militære styrker under uafhængighedskrig i 1948 og endda overvinde hændelsen af Altalena.

Irgún holdt op med at være en hemmelig organisation for at gå med våben og uniformer til at opføre sig som en rigtig israelsk hær og angribe arabiske positioner og deltager i erobring af landsbyer samt fortsætter med at forsvare de jødiske samfund, der er etableret i Palæstina, og som var målene for angrebene Arabere.

I byen Yafo kæmpede irgúnens soldater endda åbent mod de britiske tropper.

Endelig i maj 1948 annoncerede Menájem Beguín opløsningen af ​​de irgúniske styrker og hans integration i den nye Tsahal, Israels hær. Det var slutningen på en æra og begyndelsen på en anden, skønt begge ville være præget af en kamp, ​​der stadig fortsætter.

Foto: Fotolia - Renzo Boschi

Emner i Irgún