Eksempel på elektronisk konfiguration
Kemi / / July 04, 2021
Det elektronisk konfiguration er beskrivelsen af, hvordan elektroner er organiseret i et atom. Det blev oprindeligt foreslået af Niels Bohr i 1923, der påberåbte Bohrs atommodel for at bestemme i hvilken rækkefølge og mængder elektronerne var knyttet til deres respektive orbitaler.
Den dag i dag bruges Bohr-elektronkonfigurationen ikke længere, da den ikke refererer til orbitalerne og de energier, der identificerede dem. Det var år senere, at fordelingen af elektroner i atomets underniveauer og orbitaler blev definitivt etableret. Den elektroniske konfiguration blev styret af Moeller-diagram, som er følgende tabel:
s |
s |
d |
F |
|
k = 1 |
1s |
|||
l = 2 |
2s |
2 s |
||
m = 3 |
3s |
3p |
3d |
|
n = 4 |
4s |
4p |
4d |
4f |
o = 5 |
5s |
5 s |
5 d |
5f |
p = 6 |
6s |
6p |
6d |
6f |
q = 7 |
7s |
7p |
7d |
7f |
Elektronkonfigurationsnotationen kører diagonalt, fra top til bund og fra højre til venstre (skyggefulde og hvide celler følger). Når denne sekvens skrives, forbliver den:
1s, 2s, 2p, 3s, 3p, 4s, 3d, 4p, 5s, 4d, 5p, 6s, 4f, 5d, 6p, 7s, 5f, 6d, 7p, 6f, 7d, 7f
Denne serie kaldes konstruktionsprincippet eller
Aufbau-princippet. Elektronerne til et atom vil blive fordelt mellem alle termerne. Antallet af elektroner i et atom er kendt fra atomnummeret repræsenteret af bogstavet Z. For eksempel er atomnummeret for brint 1, så det har en elektron. Den ene for calcium er 20, så den har 20 elektroner.For at skrive elektronkonfigurationen skal du skrive orbital placering og som en overskrift, antallet af elektroner hvad er der i den orbital. I første omgang placeres lokaliseringen i form nldet vil sige det primære kvantetal "n" efterfulgt af det sekundære kvantetal "l" for den orbitale. Og som et overskrift, antallet af elektroner der.
Hvert delniveau, som kan repræsenteres af bogstaverne s, p, d,F, har et vist antal elektroner, som den kan indeholde:
- Det s den kan rumme 2 elektroner.
- Det s den kan rumme 6 elektroner.
- Det d det kan rumme 10 elektroner.
- Det F den kan rumme 14 elektroner.
Eksempler på elektronkonfiguration
- Brint (H) (Z = 1): 1s1
- Helium (He) (Z = 2): 1s2
- Calcium (Ca) (Z = 20): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2
- Cæsium (Cs) (Z = 55): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6, 6s1
- Francium (Fr) (Z = 87): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6, 6s2, 4f14, 5 d10, 6p6, 7s1
- Jern (Fe) (Z = 26): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d6
- Osmium (Os) (Z = 76): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6, 6s2, 4f14, 5 d6
- Kviksølv (Hg) (Z = 80): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6, 6s2, 4f14, 5 d10
- Cadmium (Cd) (Z = 48): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10
- Zink (Zn) (Z = 30): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10
- Silicium (Si) (Z = 14): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p2
- Brom (Br) (Z = 35): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p5
- Antimon (Sb) (Z = 51): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s3
- Iridium (Ir) (Z = 77): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6, 6s2, 4f14, 5 d7
- Kulstof (C) (Z = 6): 1s2, 2s2, 2 s2
- Svovl (S) (Z = 16): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p4
- Xenon (Xe) (Z = 54): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6
- Bly (Pb) (Z = 82): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d10, 4p6, 5s2, 4d10, 5 s6, 6s2, 4f14, 5 d10, 6p2
- Argon (Ar) (Z = 18): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6
- Kobolt (Co) (Z = 27): 1s2, 2s2, 2 s6, 3s2, 3p6, 4s2, 3d7