Definition af eftertrykkelig accent

Når vi stiller et spørgsmål eller udråber, ændres tonen i vores ord markant. Vi lægger vægt på nogle ord for at indikere vores samtalepartner at vi spørger eller udråber om et spørgsmål.

I meddelelse Oralt er dette fænomen let identificerbart, fordi vi med stemmetonen kan udtrykke, om vi stiller spørgsmålstegn ved eller udråber.

Imidlertid i Sprog Skriftligt er det nødvendigt at kommunikere på en eller anden måde, hvilken slags beskeder vi udsender. Således består den eftertrykkelige accent i at specificere med a accentmærke eller accent, som vi stiller et spørgsmål eller udråber.

Den ortografiske norm i den eftertrykkelige accent

I sætningen "Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke har forklaret det", ordet, fordi det udtrykker ideen om kausalitet. På den anden side i sætningen "Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke har forklaret det", er ordet "hvorfor" adskilt og med en accent, fordi det er et spørgsmål. I anden sætning lægges der vægt på meddelelsen, som er angivet af

accentuering af ordet. Den eftertrykkelige accent bruges kun i ord som hvad, hvornår, hvordan, hvor, hvorfor, hvem eller for hvad, enten til at bede om eller til at udråbe.

Med disse accenterede ord kan du stille både direkte og indirekte spørgsmål. For eksempel "hvordan vil du gøre det? "ville være en direkte måde at spørge på og" fortæl mig hvordan du vil gøre det "ville være en indirekte måde at stille den samme type spørgsmål på.

På synteseI alle de tilfælde, hvor et ord fremhæves, er det nødvendigt at specificere det med tilstedeværelsen af ​​en accent. Denne accentueringsregel muliggør differentiering af betydninger og letter læsning omfattende af en tekst. Punktum (? og ¡) og meddelelsens sammenhæng giver os de nødvendige oplysninger til korrekt brug af den eftertrykkelige accent.

Ikke forveksles med den diakritiske accent

Visse ord har det samme stavning og de kan tage en accent eller ikke afhængigt af deres betydning. Ordet te er et pronomen, og på samme tid er det et substantiv, specifikt en type infusion. Begge er skrevet nøjagtigt ens, og for at differentiere dem bruger vi en tilde (for eksempel "te er en meget populær drink blandt briterne" eller "jeg sagde, at du ikke skulle gøre det".

Den diakritiske accent gør det muligt at differentiere ord som mere og mere, jeg kender og jeg kender, giver og de, ja og ja, mig og mig osv. Hvis vi tager ordet dig som reference, kan det have en diakritisk accent, hvis det er et personligt pronomen (fortæl mig dig), men det har det ikke, hvis det er et besiddende adjektiv (din kuffert brød).

Foto 2. Maria starus

Emfatiske accenttemaer