5 eksempler på monolog om børns rettigheder

An monolog om børns rettigheder Det er en tale, hvor en enkelt deltager taler med sig selv eller med en fraværende samtalepartner for at reflektere over de love, der er nødvendige for at beskytte børn.

Det monolog den er rettet mod sig selv, men den henvender sig også til læserne eller publikum. Gennem denne type tale opnås information om karakterens følelser og tanker udfører det, og giver dig mulighed for at forbinde med din psykologi og måde at se verden på på en mere autentisk og uhæmmet.

Monologer kan findes i mange litterære genrer, som f.eks poesi,​ fortælling, prøve, teaterstykker,​ avis artikel, roman. Det adskiller sig fra dialog, fordi der i denne kommunikation sker mellem to eller flere personer.

I henhold til det arbejde, det er en del af, og de ekspressive intentioner, er der tre typer monologer:

Eksempler på monolog om børns rettigheder

1. "Rights Rights", af Hugo Midón (2004). I denne sang fra stykket skæve rettigheder, henviser karakteren til retten til ligestilling, som børn har, uanset social eller etnisk oprindelse, sprog, religion, holdninger eller nationalitet. Det har at gøre med artikel 2 i den internationale konvention om barnets rettigheder.
   instagram story viewer

jeg
Vi ser på den samme måne
Vi leder efter den samme kærlighed
vi har det samme grin
Vi lider af samme hoste

De giver os de samme vacciner
For de samme mæslinger
Vi taler samme sprog
med samme stemme

Kor
Jeg er ikke bedre end nogen
Og ingen er bedre end mig
Derfor har jeg det samme
Rettigheder du har

II
Vi synger den samme hymne
med samme hjerte
Vi har de samme love
samme grundlov

Vi går samme vej
vi har den samme sol
Vi gennemborer den samme kartoffel
med samme gaffel

1. Uddrag fra Barnet, af Jules Valles (1989). I denne roman reflekterer hovedpersonen Jacques Vingtras (hvis historie er en afspejling af forfatterens liv) over børns ret til at blive beskyttet mod misbrug (artikel 19 i den internationale konvention om barnets rettigheder), efter selv at have været udsat for dette i sin barndom og en del af ungdom.

Jeg har ikke en klage at indgive. Jeg har ikke engang en afhugget kugle på samvittigheden. Engang gav min far mig tredive øre for at købe en notesbog, der kostede niogtyve. Jeg beholdt skillingen. Dette var min eneste slip. (...) Hvis jeg tog til Paris, igen! Når jeg kom ud af fængslet, ville jeg give hånd alligevel. (...) Og godt. Jeg vil gøre min tid her, og jeg tager til Paris bagefter, og når jeg er der, vil jeg ikke skjule, at jeg har været i fængsel, jeg
Jeg vil skrige det! Jeg vil forsvare BARNETS RETTIGHEDER, ligesom andre MENNESKERETTIGHEDER.

Jeg vil spørge, om forældre har frihed til liv og død over deres barns krop og sjæl; hvis hr. Vingtras har ret til at martyre mig for at have været bange for et elendigt job (...). Paris! Åh jeg elsker hende! Jeg skimter trykpressen og avisen, friheden til at forsvare sig selv og sympatien for oprørerne. Ideen om Paris reddede mig fra rebet den dag.

1. Uddrag fra "Det globaliserede barns rettigheder", af Susana Dalle Mura (2011). I denne artikel reflekterer forfatteren over de nye problemer, der angriber børns rettigheder i globaliseringens æra.

(...) Alt, hvad der er blevet gjort til dato, er utilstrækkeligt og lemlæstende for tilstrækkelig beskyttelse af børn i et globaliseret samfund, eftersom nye problemer forbundet med det dukker op. Det ville være nødvendigt at visualisere de nuværende problemer for denne aldersgruppe med en specifik planlægning i form af offentlige politikker, og overveje dens nuværende og fremtidige situationer.

(...) I dag må vi mere end nogensinde beskytte barndommen i alle dens former og breddegrader, og i virkeligheden erkende dens rettigheder: til sundhed, til uddannelse, til bolig, til en familie, til en nationalitet, til identitet, til ikke at arbejde i en alder tidlig. Alle rettigheder krænket både i det internationale samfund og i vores land og i provinsen.

(...) Det er mennesker og ting, vi skal ændre, og ikke love. Vi har erklæringer, konventioner, protokoller og love på internationalt, nationalt og provinsniveau. Men værdier og borgerbevidsthed mangler for at ændre virkeligheden. Alle taler om forandring, så intet ændrer sig eller ændrer sig, men kun i normerne og ikke i virkeligheden. I politikker for børn har vi brug for flere svar og mindre snak. Større effektivitet og engagement i samfundet som helhed i brugen af ​​tilgængelige ressourcer og bedre forberedelse til at møde børn og unges daglige problemer. Det er tydeligt, at børn ikke giver deres mening til kende eller stemmer. Er det derfor, de er permanent marginaliseret i sociale prioriteringer?

Barndommen er fremtiden for et land og uden sundhed og uddannelse udsat for plagene fra tidligt børnearbejde, menneskehandel, narkotika, kriminalitet, fattigdom, underernæring, vold, håbløshed og mangel på familiemæssige og sociale værdier, har ikke en fremtid værdig.

En beskyttet barndom vil i al dens bredde og nødvendighed kunne blomstre og bære frugtbar frugt for det fællesskab, hvor den udvikler sig. Argentina vågn op!

1. "Hvem navngav månen", af Mirta Goldberg (1994). I dette digt, der hører til bogen Ny medvind I, reflekterer det poetiske emne over retten til at have et navn og en nationalitet (artikel 7 i den internationale konvention om barnets rettigheder).

Hvem navngav månen?
Kunne det have været lagunen,
det af at se hende så meget om natten
besluttet at kalde hendes måne?

Hvem navngav elefanten?
Kunne det have været vægteren,
en dag, hvor jeg gik meget campy?

Hvem gav roserne navn?
Hvem navngiver tingene?

Jeg tænker på det hver dag.
Er der en mand, der hedder Name-caller
hvem får navnene ud af Nombrería?

Eller besluttede sandet alene at kalde sig sand
og havet har lige besluttet at kalde sig selv hav?

som vil være?
(Heldige mig
gav mig navnet
min mor.)

1. Uddrag fra "Look and see", af Sergio Kern (1997). I denne historie reflekterer fortælleren over handicappede børns ret til uddannelse og henviser til artikel 23 i den internationale konvention om barnets rettigheder.

III
Nu går jeg i skole og det regner hele tiden. Og det ser ud til, at dråberne eksploderer som julepynt i den plastikpilot, som min far satte på mig.
I dag kommer den, der laver bøger, og jeg tror, ​​han bliver våd, hvis han ikke har en pilot som min.
Min far fortalte mig, at min pilot er gul plastik. Og han fortalte mig om mange
ting, der er gule. Bananerne er gule. Modne citroner er gule. Der er gule blommer. Taxaernes tag er gult (...).

v
De tav alle sammen. Det ser ud til, at manden, der laver bøger, kom ind. Han fortalte os sit navn og begyndte at tale om, da han var barn. Det ser ud til, at hans far også har lavet bøger.
Nu begynder han at fortælle, hvordan han ser på tingene. Hvordan ser du på dem og tegner dem så? Tal om de farver, tingene har efter regnen. Det forekom mig allerede, at sådan noget måtte ske efter regnen. Fordi alt er nyvasket. Det er logisk!
Nu taler du om den farve tingene har når de ruster. Jeg vil spørge min far, hvorfor tingene ruster.
Nu siger han, at han vil læse nogle historier for os. Men hvad er historier, som han ikke har skrevet. Han siger, at han kommer til at læse os historier, som han holdt meget af (...).

7
Nu er han færdig med at læse historierne og fortæller, at han skal tegne os på tavlen, så vi kan se, hvordan han tegner. (Jeg synes, det var tid til et godt tidspunkt for ham til at vise, hvad han laver.) Og han fortæller os, at vi skal begynde at tegne selv, mens han tegner sin tegning. Nå, det ser ud til, at drengene havde alt med for at tegne. Det havde de allerede advaret os om, så jeg tog også mit med.

viii
(...) Manden, der laver bøger, fortalte os, at vi kunne tegne, hvad vi ville, og at det ikke behøvede at være ud fra de historier, han havde læst. At vi gør hvad som helst, hvad vi vil.
Men jeg skal i ler modellere karaktererne fra historien om de monstre, der går i skole, som han læste for os. For det fik mig til at grine.
(...) Så begynder jeg at lave Mumien, og det er nemt igen, fordi han hverken har tøj eller kappe. Så laver jeg Dracula, men jeg kan ikke finde hugtænderne. Jeg kan ikke huske, om jeg allerede har gjort det eller ej. Og til sidst vender jeg tilbage til Frankenstein. Jeg har allerede lavet hovedet med skruer i ørerne. Jeg sætter hans ben op og lægger ham ned ved siden af ​​Mumien og Dracula, som også ligger ned. Nu ælter jeg hendes små arme. Jeg har allerede sat en på den, og den var perfekt. Jeg er endelig med den anden lille arm. Der er ingen støj til kridt. Bookmakeren holdt op med at tegne på tavlen og siger, at han vil komme og se, hvad vi lavede.

IX
Det ser ud til, at det kommer direkte til vores bord. Han går videre og chatter med en anden herre, der bringer ham hertil. Den anden herre siger til ham: "Se, hvad denne lille blinde pige gjorde ud fra det, du talte om og læste."
(Jeg er den blinde.) Men jeg kan ikke lide at blive kaldt det. Hvis de kalder mig blind, er det fint. Min far siger, at man skal kalde tingene ved deres navn, og det er det.
Manden, der laver bøger, var tilsyneladende målløs. Så hører jeg den anden mand sige til ham: ”Vi fortalte dig i øvrigt ikke, at der var blinde blandt børnene.
For hvis ikke, ville du ikke have talt om det, du talte om, eller tegnet det, du tegnede.” Og han begynder at forklare, at det er en pilotplan (som min gule pilot?), så de, der
vi er blinde, lad os være mere sammen med de børn, der ikke er det.
Chokolade til nyhederne. Min far havde forklaret mig alt.
Men den, der laver bøger, lytter ikke længere til ham og spørger mig, hvad jeg hedder.
–Ximena – siger jeg, og tilføjer –Ximena med “X”.
Og så begynder ham, der laver bøger, at snakke med mig om alt med "x", og jeg bryder ud i grin, og det gør han også, og jeg lærer hende også.
Så begynder bogens herre at se på mumien og Dracula og fortæller mig, at han elsker dem, og jeg griner mere.
Og han fortæller mig, at den Frankenstein, jeg lavede, virker utrolig for ham. Og jeg ryster på hovedet den anden vej, for det gør mig lidt flov. Og han fortæller mig, at han selv, da han er buttet, er identisk med min Frankenstein.
Og jeg tænker på heldet med manden, der laver bøger. Med de der skruer i hovedet og spise alle "'erne" kunne han stadig lære at lave bøger (...).

Det kan tjene dig: